Center for Ledelse den 6 september 2005. Klub 3. Globalisering

1
Center for Ledelse den 6 september 2005. Klub
3.Globalisering chancer og risici.

• Af Visiting Senior Research Fellow ved ISEAS,
  Adjungeret Professor ved Handelshøjskolen i
  København J. Ørstrøm Møller. www.oerstroemmoeller.
  com.

2

I. DEN GLOBALE ØKONOMI.

• Vekselvirkning mellem flere strukturændringer
• Konjunkturcyklus. Et velkendt fænomen.
• Opsvinget hviler på et bjerg af gæld.
• Fremstillingsindustri på vej ud.
• Skift i tyngde fra USA til Kina og Indien.
• Teknologiskift.

3

• 1. Konjunkturcyklus.
• Status. Fest lige nu, men
• Midlertidig stimulus i USA fra det føderale
  budget.
• Den elektroniske cyklus.
• Rentesatserne er historisk lave.
• Verdensøkonomiens helt Den amerikanske
  forbruger tøffelhelt?

4

• 2. Gældssituationen.
• Siden 1989 har verden oplevet tre bobler, der
  alle er brast nu står vi over for den fjerde og
  sidste Ejendomssektoren. Det bliver et knald med
  genlyd.
• USA har oparbejdet en uhyggelig stor gæld.
• Når renten stiger, melder gældsproblemet sig ved
  hoveddøren. Det magiske tal!

5

• 3. Fremstillingsindustri.
• Samme situation stort set som for landbruget for
  100 år siden.
• Antal af jobs i industrisektoren falder. USA ikke
  en gang nummer et.
• Til gengæld opstår nye jobs udenfor den klassiske
  jobdefinition.

6

• 5. Skift til Kina og Indien.
• Kinas andel af det globale BNP 2,7 og Indiens
  1,2. Bruger vi PPP stiger de til 12,4 hhv 6,2.
  Samlet fra 3,9 til 18,6.
• Målt efter PPP er Kina verdens næststørste og
  Indien den fjerdestørste økonomi.
• Kina største modtager af udenlandske direkte
  investeringer.
• Kina Verdens værksted, prisfastsætter for
  traditionelle industrivarer, teknologi.
• Indien Servicecenter, prisfastsætter for
  traditionelle serviceydelser, løsninger

7

• 5. Teknologiskift.
• Hvor opstår ny teknologi?
• Kina. 378 mio abonnenter på mobiltelefoni
  (prognose ultimo 2005 lig 402 mio),
  fastlinieabonnenter 313 mio med prognose for 2005
  lig 360 mio, 100 mio på internettet herfa 30 mio
  på bredbånd, SMS. Indien. 45 mio abonnenter på
  mobiltelefoni og 2 mio flere .hver.måned!
• år 2010. Kina nummer et globalt med 178 mio
  PCere. Indien 80 mio.

8

• Teknologiskift fortsat
• Cernet2, IPv4 til IPv6.
• 3G teknologi. Hvorfra?
• Illustration Fra 2000 til 2003 faldt andelen af
  ikke-elektroniske transaktioner i den største
  indiske bank fra lige under 60 af alle
  transaktioner til omkring 20. På 3 år!

9

• Slangen i paradiset ..hvis der er en?
• 1) Kina EMV (Energi, Miljø, Vand). Det
  finansielle system dårlige lån.
• 2) Indien De offentlige finanser.
  Infrastruktur. Det finansielle system.

10

• Nøglesætning om den globale økonomi
• USA forbruger, Kina og Indien producerer. Kina
  og Japan finansierer pantominen. Lave lønninger i
  Asien holder inflationen ende. USA's centralbank
  sprøjter penge ud.
• Så længe alle parter er tilfredse, kører den
  globale økonomi som i olie. Men Kina og Indien
  vil ikke blive ved med at producere uden at blive
  betalt. USA på vej ned. Kina og Indien på vej op.
  Geopolitisk randbemærkning USA fører en
  udenrigs- og sikkerhedspolitik, det ikke kan
  (vil?) betale for. Hvor længe vil andre?

11

• Positivt scenarium.
• Kina og Indien fastholder økonomisk vækst. Det
  globale økonomiske centrum flytter over
  Stillehavet fra USA til Kina/Indien. Det
  internationale system justeres svarende til den
  nye udvikling. Verden gennemløber en smertefri
  omstilling fra en amerikansk og vestlig politisk,
  økonomisk og kulturel dominans til Asien i
  førertrøjen. Ny teknologi skaber ny
  investeringsbølge. Befolkningsvækst og
  miljøproblemerne holdes under kontrol.
  Terrorismen får ikke lov at ødelægge billedet.

12

• Negativt Scenarium.
• Gældsbjerget i form af en islagkage skrider for
  hurtigt. Kina og Indien taber kapløbet om at
  samle verdensøkonomien op i kølvandet på den
  amerikanske nedtur. Den globale økonomi kommer
  under pres. USA udfordres og kan ikke levere
  lederskab. Ingen andre sætter sig i sædet.
  Protektionisme vinder frem. NOIC. Gradvist
  bevæger vi os hen i mod en mere national model.
  En mere destruktiv og egoistisk verden toner frem.

13
Svar på det endnu ikke stillede spørgsmål
Valutakursernes udvikling. Vi er i
tilpasningsfasen. Den har eet formål Overføre
købekraft fra USA til Asien. First best gennem
økonomisk politik. Bush siger nej. Second best
gennem valutakurser. Kan ændringer dvs
nedskrivning af Usdollar gøre arbejdet, så fint,
men tvivlsomt. Hvis ikke glider vi ind i third
best, som er en kombination af valutakurser og
semi-protektionisme.
14
II. GLOBALISERING

• A. LOKALISERING.
• Lokalisering af hensyn til fremstilling, råvarer,
  transport etc aftagende betydning.
• Infocom gør det ligemeget, hvor man sidder og
  arbejder.
• Transport baseret på IT styring og containere.
• Størsteparten af økonomisk aktivitet indenfor
  immaterielle sektor med dybtgående konsekvens for
  lokaliseringsvalg.

15

• A. LOKALISERING. Fortsat..
• Underbygges af økonomisk integration, Fjernelse
  af handelshindringer. Tjenesteydelser.
  Servicedirektivet.
• Varekataloget fra et stormagasin i en amerikansk
  provinsby omkring år 1900.
• Hvilke byområder i USA og Europa går frem
  hvilke går tilbage?.

16

• B. OUTSOURCING.
• I sin kerne ikke noget nyt fænomen hed blot
  tidligere international arbejdsdeling. Det nye
  er, at udflytningen rammer de højtuddannede.
  Business Weeks prognose siger udflytning fra USA
  af denne type jobs i 2005 på ca 600.000 og i 2015
  ca 3,3 mio. Inden år 2008 forudses udflyttet
  næsten 1 mio. jobs indenfor finansielle
  tjenesteydelser og telecom fra Europa

17

• Det skaber et helt andet paradigma, at vi hopper
  opad værditilvækststigen. IT ? BPO ? KPO.
  Illustration Outsourcing Indien IT 17 mia
  Usdollar med stigning til 2010 til 57 mia
  Usdollar. Vækstrate 20.BPO 7,7 mia Usdollar
  med stigning til 39,8mia Usdollars i 2010.
  Vækstrate 36.KPO 1,2 mia Usdollar med stigning
  til 17 mia Usdollar i 2010. Vækstrate 46.

18

• KPO domineres af
• Data Search and management
• Biotech and Pharmaceutica,
• Engineering and design (VLSI, Electronic
  highways)
• R D
• Remote education and publishing
• Animation and simulation

19

• Risici
• Omkostningsgevinst ikke altid gevinst for
  virksomheder og ikke altid varig.
• Kontakt til end-users. Feed back.
• To nye trends Mindre begejstring omlægning til
  Kina.
• http//www.atimes.com/atimes/China/GF09Ad01.html
• Politisk tilslutning til økonomisk globalisering.

20

• C. RD. OFF SHORING. Off-shoring. Store
  internationale virksomheder (Boeing, Dupont etc)
  udbyder R D opgaver over nettet. De definerer,
  hvilke opgaver de ønsker løst og modtager
  løsningsforslag fra hvem om helst, hvorefter de
  vælger det bedste og billigste. Omkring 100 Lab
  i Bangalore lever allerede i dag af off-shoring
  af R D. For de store virksomheder betyder det
  besparelser gennem mindre stab, lavere
  omkostninger, bedre løsninger. Naturligvis er der
  en grænse for, hvilke R D opgaver, der udbydes
  i Off-shore. Loyalitet, intellektuel ejendomsret
  mv mv er uløste spørgsmål.
• Illustration. 7E7 vinger og krop design.
  Medtronics pacemaker.
• Innocentive http//www.innocentive.com/

21

• D. Konsekvens for virksomhedsstruktur.
• Virksomhederne bliver mindre hele kompasset
  rundt, mindre vertikale, mindre horisontale.
  Mindre virksomhed, mere kontroltårn.
• Outsourcing og Off shoring dominerer.
• Supranationale. Kapitalstærke i et omfang der
  gør den nationale scene uinteressant.
• Økonomisk stærke virksomheder, økonomisk svage
  nationalstater bliver to sider af samme mønt.

22

• E. KOBLINGEN.
• Virtuel virksomhed. Virtuelt universitet.
  Supranationalt. Styres af samme parametre
• Værdier (kunder, studerende), kapital
  (konkurrenceevne, aflønning af super
  resourcepersoner, transfermarked),
  omkostningsniveau (outsourcing), talent-og
  idejagt (off shoring).
• Virksomhederne og universiteterne brækkes begge
  op indefra.
• Fondsdannelser ? ejendomsret uigennemsigtig ?
  anonyme ejere.
• De politiske præferencer siger ja og amen til
  dette.

23

• De basale vektorer bliver mindre nationalt
  forankrede, mere internationalt og mere flydende.
  Loyalitet, identitet, samhørighed frigøres fra
  den nationale ramme. Fondsdannelser udsletter
  samhørighed mellem ejere og ansatte. Erstattes af
  fælles værdisæt (religion? USA?). Nye
  gruppedannelser mindre regelstyret. Virtuelt
  samfund? HVAD BINDER DET SAMMEN?
• Provo. Terroristerne gør det. Al Qaedas
  udvikling.

24
III. INDSPIL TIL HVAD BETYDER DET FOR MIG?

• Nøgleord. Læg en strategi. Hvad vil vi, hvad er
  vore forudsætninger, hvad kan vores virksomhed
  bære. Supernøgleord Fordi andre gør det, er det
  ikke nødvendigvis godt for os. Gør vi det, så lær
  af andres succeser og fejltagelser. Vurder
  risikoen.

25

1. Kend din egen virksomhed. Core business, core
   value added, core message.
2. Hvor opstår nye trends, opfang og omform til nye
   produkter.
3. Er outsourcing hhv off shoring noget for os? Hvis
   ja, hvor trækker vi stregen i sandet mellem ude
   og hjemme. Pas på ikke at miste kontakten til end
   users og dermed forringe feed back fra
   kunder/leverandører til virksomheden.

26

• 4. Får vi problemer med
• a. intellektuel ejendomsret, piratering,
  beskyttelse af varemærker
• b. servicering af vore kunder
• c. ensartet kvalitet af vores produkt
• d. adfærdskultur og virksomhedskultur

27

• 5. Har vi set på
• a. de juridiske regler i tilfælde af tvister
• b. vor finansielle styrke (SMV navnlig) til at
  stå distancen
• 6. Skal vi
• a. gå alene
• b. samarbejdspartner og hvis ja i hvilken form
  (stor superagent eller den lille mand på
  hjørnet).
• 7. Hvor starter vi
• a. der hvor alle andre gør det
• b. der hvor vi kan kridte vores egen lille
  legeplads af for senere at ekspandere
• 8. Hvordan forklarer vi springet til ansatte,
  ejere, kunder i DK, hvordan undgår vi, at de
  føler springet tages på deres bekostning.

28

• J. Ørstrøm Møller
• www.oerstroemmoeller.com