Diskursanalyse som metode i de

1
Diskursanalyse som metode i de æstetiske fag

• En eksemplificering
• Skulpturanalyse med fokus på
• begrebet Magt. En Baathistisk magtskulptur fra
  Bagdhad

2
(No Transcript)
3
Et forløb om Magt og skulptur

• Fag Billedkunst på B-niveau
• Forløb Magt og skulptur
• Formål
• Viden om og anvendelse af skulpturanalyse i den
  formalanalytiske variant
• Indsigt i magtens formsproglige udtryk fra
  forskellige billedkulturelle baggrunde (jf.
  fagbilagets krav om kunst fra ikke-vestlige
  kulturer). På besøg i bl.a. Nordkorea, Iran,
  Irak, Vietnam, Belarus, Det gl. Sovjetunionen og
  andre hyggelige stater
• Introduktion til diskursanalyse som analytisk
  metode nye grundbegreber til indholdsanalyse og
  fortolkning

4
Diskursanalysens idehistoriske baggrund

• Diskursanalyser et kritisk perspektiv i
  traditionen fra ideologikritikken i 1970ernes
  universitære miljøer med det formål at afsløre
  diskursernes ideologi
• Ser på kampen mellem forskellige diskurser som
  udtryk for magtkampe i samfundet. At levere den
  herskende diskurs, dvs. den dominerende måde at
  tænke og tale om verden på, er denne kamp udtryk
  for.
• Diskursteorier formulerer sig ofte i et sprog,
  der viser deres udspring i lingvistikken, især
  den franske strukturalistiske og
  post-strukturalistiske lingvistisk. En af
  konsekvenserne er at de ofte taler om alting som
  tekster. Fairclough udvider dette felt.

5
Diskursanalytisk baggrundsafklaring Norman
Fairclough, kritisk diskursanalyse og det
udvidede tekstbegreb

• Diskurs er sprogbrug. Det er en form for
  praksis, diskursiv praksis.
• En diskurs er en bestemt måde at tale om og
  forstå verden (eller et udsnit af verden) på.
  (Jørgensen og Phillips, 9)
• Diskurs er ét aspekt af social praksis. Når vi
  analyserer sprogbrug, analyserer vi tekster.
• En tekst er et fysisk (min understregning)
  artefakt (Fairclough 1995a 4). Det er et produkt
  eller en aflejring (min understregning) af
  diskursiv praksis. Dette kan også være
  ikke-lingvistiske artefakter. Når vi analyserer
  tekster inden for kritisk diskursanalyse,
  analyserer vi tekster som produkter af diskursiv
  praksis. Vi ønsker at finde frem til den
  diskursive praksis, som er aflejret i teksten.
  En tekst ,som gøres til genstand for analyse,
  eksisterer som en fysisk ting, som optaget lyd
  eller billede, på papir, som sted eller på et
  elektronisk medie.

6
Selve skulpturen / værket, men her set som en
udvidet tekst og skulpturel formalanalyse
Skulpturværkets kontekst og reception. Dets brug
og menings-produktion
Skulpturen i den sociale, historiske og
kulturelle kontekst
7
Skulpturanalyse i faget Billedkunst

• Traditionelt formalistisk fokus
• Afdækker det kunstneriske objekts ydre
  elementer
• Inspireret af en modernistisk nærved asketisk
  formalisme fra 1950ernes (og til dels 1960ernes)
  højmodernistiske strømninger i skulptørkunsten og
  dennes reception
• Centralt værk Grethe Ørskov Om skulptur og
  skulpturoplevelse, Borgens Forlag, 1967
• Værkopfattelse formel tilgang til værkets udtryk
  og form, men ofte med en næsten epifan oplevelse
  af værket for øje og i bevidstheden
• Form går forud for indhold

8
Formalistisk skulpturanalyse à la Grethe og Willy
Ørskov (og modernismen) I

• Trin 1 Faktuelle oplysninger
• størrelse/måltiteltilblivelsesårophavsmand og
  placering
• Trin 2 Materiale, overflade og farve
• 2a Overflade og taktile egenskaber
• 2b Lys/Skygge
• 2c Farve

9
Formalistisk skulpturanalyse à la Ørskov (og
modernismen) II

• Trin 3 Formgivning
• a. Detaljeringsgradb. Komposition/akser
  balancec. Synsvinkel d. Bevægelsee. Rum- og
  beskuerinddragelse f. Massivitet/ hulhed
  konveksitet og konkavitetg. Sokkel
• Trin 4 Sammenfatning
• Til slut sammenholdes alle de formelle analyser
  med værkets motiv, titel og gerne kunsthistoriske
  sammenhæng.Nogle af de spørgsmål, man kan
  stille, er Hvad forestiller skulpturen? Er
  motivet mytologisk, religiøst, historisk,
  nationalt Er motivet hentet fra hverdagslivet
  eller abstrakt/ geometrisk?Er der nogen symbolik
  eller skjult symbolik i motivvalget eller i
  titlen? Ønsker skulpturen at vække følelser og
  associationer i beskueren? Bliver motivet
  fremstillet idealiseret, realistisk, forvrænget
  ironisk eller helt abstrakt? Hvor er skulpturen
  opstillet? Har dette en betydning for oplevelsen
  af skulpturen?

10
Case ??? ?????? qaus al-na?r / Hands of
Victory (1985-89) eller Swords of Qadisiyah -
formalistisk og diskursanalytisk skulpturanalyse
i samspil
Prospektet af Hands of Victory (1985-89).
11
(No Transcript)
12
Saddams ærestribune
Buerne eller armene
13
Afstøbningsteknik Høj detaljeringsgrad i
gengivelsen.
14
Detalje skyggevirkning på boulevarden med
okkuperende US soldier. Monumental kommer til
sin ret!!
Detalje iranske hjelme taget fra slagmarken
15
(No Transcript)
16
Saddam Hussein i radiotale fra indvielsen i 1990

• In your name, brothers, and on behalf of the
• Iraqis and Arabs everywhere we tell those
• Persian cowards and dwarfs who try to avenge
• Al-Qadisiyah that the spirit of Al-Qadisiyah as
• well as the blood and honor of the people of Al-
• Qadisiyah who carried the message on their
• spearheads are greater than their attempts!

17
Diskursanalytiske pointer Swords of Qadisiyah
(1985-1989) som diskursiv og social praksis
18
Model til diskursanalyse (Faircloughs modelpunkter i parentes) Uddybning af analysepunkt Baathpartiet og Saddam Husseins Swords of Qadisiyah
Tekstens / Objektets Hvad? (Diskursiv praksis) Hvilke temaer og emner tages op? Hvordan hænger de sammen med baggrunden for talen / teksten? Temaer sejr for Baathpartiet og Saddams overmagt over Iran. Emner Iran vs. Irak, trofæer, ofre (martyrer), triumf og lidelse. Spolier. Baggrunden paradoksal diskursivering, sejr erklæres før krigen er afsluttet (jf. 85 vs. 88). Faircloughs distribution.
Tekstens / Objektets Hvordan? (Tekst-niveauet) Hvilken diskurs dominerer? Hvordan konstruerer den mening og sammenhæng inden for det enkelte tema og mellem temaer? Ved brug af nodalpunkter, ækvivalenskæder, flydende betegnere, antagonismer? Baathistisk hegemoni sejrserklæring. Mening / sammenhæng Vha. antagonismer og titlen på værkeret (står på plaketter flere steder på boulevarden). Saddams hænder og sværd Qadisiyah slaget. Nodalpunkter flaget (national enhed), klingerne (Al Qadisiyah og Profetens sværd Al Zulfiqar) , net/hjelme (trofæer). Ækvivalenskæder sværdene i nutiden sværdene ved Qadisiyah 636. Flydende betegnere selve Islam (shia og sunni-skellet). Antagonismer Iranske hjelme - undermennesker
Tekstens / Objektets Hvem? (Tekst-niveauet og Diskursiv praksis) Hvilket billede gives der af grupper og enkeltpersoner? Hvordan fremstilles forholdet mellem dem? (lighed, forskel, modsætning, fællesskab?) Personer Saddams hænder jf. afstøbning. Omnipotent herskerhånd. Grupper Sunni og shia-araber vs. hedenske persere .
Tekstens tid og rum (Diskursiv praksis og Social praksis) Hvilke tider og rum danner ramme om tekstens diskurser? (tekstens fortid, nutid og fremtid) . Tekstens her (hos os) og der (hos de andre). Hvordan hænger det sammen med diskursens værdier og holdninger? Hos os/dem? Rum irakisk og panarabisk rum helt konkret! Jf. hænderne kommer op af jorden! Tid lykkelig fortid og nutid. Saddams Qadisiyah er en nutidig sejr.
Fortællinger og myter (Social praksis) Spiller velkendte fortællinger og myter med i teksten? Narrative elementer? Al Zulfiqar-sværdet. Ali, Profetens fætter, stamfader til Shiaislam overtog dette sværd. I arabisk kultur er denne mytologi fuldstændigt indlejret og nedarvet.
19
Efterspillets diskurs Saddams spøgelse
20
Al-Shaheed Monument (1983), Baghdad, Irak,
jern, beton, bronze, kakler, bemaling
Shoe Monument (2009), Tikrit, Irak, h 200,
bronze og cement, forgyldning.
21
Muligheder for samfundsfag ved inddragelsen af
et fokus på mere visuelle og æstetiske artefakter
i undervisningen

• Generelt Åbne for et nyt genstandsfelt, som har
  stor relevans for faget
• Vi lever i en ekstrem billedkultur Multimedia
  Worlds. Fra ord til billede(r).
• Reoraliseringskultur
• Eleverne, de unge, vores segment, er ovenud
  visuelt anlagte
• Oftest sælges politiske budskaber og ideologier
  vha. enkle, visuelle
• iscenesættelser, der kalder på en
  diskursanalytisk tilgang. Fx sidste år DFs
• kampagne med Der må være en grænse! Her er
  ordet grænse udtryk for
• noget positivt i en ellers grænseløs
  mulighedernes verden Og så er der en
• fin lille grænsebom på billedet!
• Mere specifikt
• Analysere firmalogoer, NGO-logoer, partilogoer,
  politiske slogans, web sites,
• emblemer, skulpturer, satiretegninger,
  kampagnefilm og plakater, historisk
• fx politi- og miltitæruniformers udvikling i
  udtryk, påklædning (moder),
• monumenter og bygningsværkers diskurser (se
  fx Banegårdspladsen i Århus!
• Ideologisk kampplads i formsproget). Kan
  inddrages i eksamensspørgsmål.

22
Anvendt litteratur

• Samir al-KhalilThe Monument Art, Vulgarity, and
  Responsibility in Iraq (1991 / 2004)
• Norman Fairclough Discourse and social Change.
  Polity Press (2004)
• Louise Philips / Marianne Winther Jørgensen
  Diskursanalyse som teori og metode (1999)
  Roskilde Universitsforlag
• Kjeld Mazanti Sørensen Idelogier og diskurser,
  Columbus (2010)
• Grethe Ørskov Om skulptur og skulpturoplevelse
  (1967), Borgens forlag

23
Appendix Arbejdsspørgsmål, opgaver og centrale
begreber fra forløbet Magt og skulptur
24
Øvelse 1 Edvard Eriksen Den lille havfrue
(1913)
Skriv fem stiksætninger om Eriksens skulptur Den
lille havfrue (1913), hvor du samtidig tænker på
begrebet magt.
25
Øvelse 2 Hae Tak Mok Kim Il Sung fører
Folket, Pyongyang,Nordkorea
Find skulpturens formelle mål på Internettet.
Brug Google Earth og zoom ind på skulpturens
placering i Pyongyang City. Lav en kort
karakteristik skriftligt af skulpturens forhold
til pladsen og til den enkelte beskuer. Overvej
undervejs, hvorledes skulpturen udtrykker magten
og magtforhold.
26
Øvelse 3 Frédéric Bartholdi Frihedsgudinden
(1886), New York, USA, kobber, jern, stålskelet,
cement
Lav en skulpturel formalanalyse ud fra Grete
Ørskovs begreber af Frihedsgudinden. Inddrag
derpå diskursanalytiske begreber i en
indholdsanalyse, der peger tilbage på jeres
formiagttagelser. Nedskriv afslutningsvis en
refleksion over Bartholdis skulpturs allegoriske
(se billedanalysearket for mere info om begrebet
allegori generelt og i billedkunst) forhold til
begreberne frihed og magt.
27
Øvelse 4 Mal og skulpturer magten!

• Materialer ler, shezin-maling, pensler, kridt.
• Opgave 4 Lav din egen bemalede diktatorskulptur.
  Lad dig inspirere af alverdens despoter,
  tyranner!
• Tjek hæftet for inspirationsbilleder. Tænk over
  din ikonografi (dit symbolsprog). Hvilke farver
  anvender du? Er skulpturen abstrakt eller konkret
  symbolsk? Er den idépræget allegorisk som
  Frihedsgudinden?
• Lav et forslag i Photoshop CS5 til placeringen af
  din skulptur og vis denne for holdet i en digital
  mockup-manipulation.

28
Øvelse 5 Diskurs- og formalanalyse af
magtskulptur

• Vælg en magtskulptur fra den digitale portfolio.
• Lav en formalanalyse af værkets formudtryk.
• Anvend derpå diskursanalytiske begreber på
• værket i en samlende fortolkning af det
• Magtbegreb, der kommer til udtryk. Peg tilbage
• på dine formmæssige iagttagelser.

29
Oversigt over diskursbegreber

• Antagonisme en gruppe definerer sig som værende
  i modsætning til en anden herudfra konstrueres
  en diskurs, som bygger på konflikt og
  undertrykkelse. Hos Saddam Hussein perserne,
  dem og os, fjenden, arabere vs. persere,
  sand islam vs. præstestyret i Teheran
• Artikulation et overordnet begreb, der dækker
  sammenkædningen af bestemte begreber og objekter,
  som derved giver fænomener i et udsnit af
  virkeligheden en bestemt betydning.
• Differenskæder skabelsen af forskelle gennem
  kæder af ord eller objekter med semiotisk
  ladning, der konstruerer forskelle mellem
  forskellige fænomener.
• Diskurs et udsnit af den samfundsmæssige
  virkelighed, som sprogligt (her i udvidet
  forstand) gives en bestemt betydning og forbindes
  med bestemte fortolkninger og handlinger.
• Flydende betegnere abstrakte eller indholdstomme
  plus-ord, som kan bruges overalt, og som
  diskurserne slås om at erobre for at lægge deres
  eget betydningsindhold i. I tilfældet Saddam
  Hussein kunne det være Turath-begrebet,
  panarabisme, Baathisme osv.
• Hegemoni et ideologisk førerskab, der bygger på
  en bred alliance mellem grupper med delvis fælles
  diskurser og som er parate til at tilsidesætte
  særinteresser for at skabe konsensus om deres
  fælles diskurs. Dermed holdes samfundet sammen af
  grupper, hvis ideologi har vundet almindelig og
  bred tilslutning. Vidensregime kunne man også
  kalde det. Baath-partiets panarabisme havde
  hegemoni i Irak op til 2003.
• Nodalpunkt et centralt betydningsskabende ord
  eller begreb i en bestemt diskurs, som åbner op
  for bestemte associationskæder. Hos Hussein og
  Bath Al Qadisiyah-slaget.
• Ækvivalenskæder skabelsen af sammenhæng mellem
  forskellige uensartede begreber, som dermed
  kommer til at hænge betydningsmæssigt sammen og
  styrke hinanden. Hos Saddam Hussein og Bath Al
  Qadisiyah-slaget år 636 og Saddams Qadisiyah
  fra 1980-1988.