Social ulighed i sundhedsadfrd

1
Social ulighed i sundhedsadfærd
FSV-uddannelsen, 1 semester 2003
2
Spædbarndødelighed på Vestmannaøerne, Island 1846
Dødeligheden per 1000 levende fødte (5-12 dage
efter fødslen) i relation til fædrenes erhverv

• Børn af danske forældre
  231
• Børn af islandske embedsmænd og faglærte 426
• Børn af husmænd
  609
• Børn af bønder, sømænd og arbejdere
  692

Olafsson, J Clin Epidemiol 1999,905-8
3
Antal spædbarnsdødsfald pr 1000 børn, opdelt på
moderens skoleuddannelse 1982-83 og 1991-92
Helweg-Larsen k et al. 1999
4
Procent af eleverne hvis helbred er meget godt,
efter familiesocialgruppe i skolebørnsundersøgelse
n 1998
Rasmussen et al. Skolebørnsundersøgelsen 1998
5
Dødelighed blandt erhvervsaktive danske mænd,
1991-95
Andersen et al.2001
6
Household income and all-cause mortality in a
prospective study of 25.728 Danish men and women
Hazard rate ratios with age as time scale
Osler et al., BMJ 2002
7
Prescott et al., Eur Resp J 2003
8
Mortality from non-valvular heart disease in men
during 1931-71 according to social class and age
(deaths/100.000)
55-64 years
45-54 years
Marmot et al.,BMJ 1978,1109-12
9
Impact of a new therapy. Death rates per million
from diabetes at 20-35 years of age. Males,
England and Wales
Morris JN. Uses of epidemiology, 1957
10
Mortality, cancer incidence and use of health
services in three groups of municipalities in
Copenhagen County with different social
structure.Yearly rates per 100.000 inhabitants
aged 40-64 years,1988-93.
Osler Klebak, Scand J Soc Med 1998,1-4
11

• Most affluent
• Dragør, Gentofte, Ledøje-Smørum, Lyngby-Tårbæk,
  Søllerød, Vallensbæk, Værløse
• Intermediate
• Ballerup, Gladsaxe, Høje-Tåstrup, Tårnby
• Least affluent
• Albertslund, Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre,
  Ishøj, Rødovre

12
Mekanismer bag social ulighed i helbred
Social position
Helbred
13
Mekanismer bag social ulighed i helbred
Kultur og adfærd Materielle forhold Psyko-socia
le Sundhedsvæsenet Selektion
Social position
Helbred
14
Mulige forklaringer på den sociale ulighed i
sygelighed og dødelighed

• Forskelle i sundhedsadfærd og associerede
  biologiske faktorer
• Forskelle i psykosociale forhold
• Forskelle i fordelingen af samfundets goder
• Forskelle i adgang til sundhedsydelser
• Selektiv drift, dvs det forhold at personer med
  kronisk sygdom bevæger sig nedad den social
  rangstige

15
Akkumulationsmekanismen

• Ulighed i helbred er et resultat af akkumulerede
  helbredspåvirkninger gennem et livsforløb fra
  fødsel til død. Helbredsskadelige påvirkninger af
  forskellig karakter og betydning har en tendens
  til at ophobes blandt de social dårligst stillede.

16
Social ulighed i sundhedsadfærd

• En af mekanismerne bag social ulighed i helbred
  (forklare en del af den sociale gradient i
  sygelighed og dødelighed)
• Bidrage til forståelse af forhold af betydning
  for sundhedsadfærd
• Målgrupper for forbyggelse

17
Household income and all-cause mortality in a
prospective study of 25.728 Danish men and women
Hazard rate ratios with age as time scale
Osler et al., BMJ 2002
18
Socioecononic status and health behaviour. A
comprehensive model. Aarø, 1986
Personal factors a) physiological b) psychological
Socioeconomic status -income -occupation -educatio
n
Health behaviour -smoking -exercise -diet -alcohol
-use of seat belts -oral hygiene
Environmental factors a) physical environment b)
social environment
19
Percent smokers and persons with high knowledge
of health consequences of smoking in relation to
vocational education
Osler Kirchhoff, Public Health 1995,245-50.
20
Percent with daily intake of fat and persons with
high knowledge of consequences of unhealthy
behaviour in relation to vocational education
Osler Schroll, Eur J Public Health 1995,109-12.
21
Socioecononic status and health behaviour. A
comprehensive model. Aarø, 1986
Personal factors a) physiological b) psychological
Socioeconomic status -income -occupation -educatio
n
Health behaviour -smoking -exercise -diet -alcohol
-use of seat belts -oral hygiene
Environmental factors a) physical environment b)
social environment
22
Price elasticities of cigarettes, consumption and
biennial effects of health publicity on cigarette
consumption in Britain 1972-90 by socioeconomic
group for men.
Significance of difference from zero lt0.05
plt0.01 plt0.001 Not significant different
from zero and variable omitted when model rerun.
Townsend et al BMJ 1993
23
The taxation of tobacco products Conclusion

• Estimates from high-income countries indicate
  that youth and young adults, less educated
  persons, and those with lower incomes will be
  relatively more responsive to price changes

Jha et al. Tobacco control in developing
countries, WHO 2000
24
Recommendations for sociostructural improvements
in the independent inquiry into inequalities in
Health, UK 1998