Efterafgr - PowerPoint PPT Presentation

1 / 43
About This Presentation
Title:

Efterafgr

Description:

Title: Efterafgr der/mellemafgr der- p virker det sygdomme og skadedyr ? Author: Ghita C Nielsen Last modified by: Birgitte Pl ger Created Date – PowerPoint PPT presentation

Number of Views:99
Avg rating:3.0/5.0
Slides: 44
Provided by: GhitaCN
Category:
Tags: efterafgr

less

Transcript and Presenter's Notes

Title: Efterafgr


1
Efterafgrøder/mellemafgrøder- påvirker det
sygdomme og skadedyr ?
  • Temadag 30. nov. 2009
  • Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret
    Planteproduktion

2
Relevante efterafgrøder
  • Olieræddike
  • Sennep
  • Raps
  • Græsser
  • Rug

3
Korsblomstrede efterafgrøder kan opformere
  • Kålbrok.
  • Roecyste-nematoder.

4
Kålbrok vinterraps efterår
5
Fugtig plet med kålbrok
6
Kålbrok på sennep i oktober
7
Udvikling af kålbrok i korsblomstrede afgrøder i
marken 2002
(DJF, 2006)
8
Kålbrok-angreb i korsblomstrede arter i relation
til smittetrykket
Vajd
Raps
Turnips
Kinakål
Marvkål
Sennep
Typhoon
Olieræddike
(DJF, 2006)
9
Modtagelighed for kålbrok
Planteart Kålbrok, sygdomsindex (0-100)
Gul sennep (9) 85,3 (var. 76,7-93,8)
Olieræddike (25) 3,1 (var. 0,1-17,9)
Sarepta sennep (1) 100
Hvid sennep (2) 93,9 (var. 90,4-97,3)
Vinterraps ( NB 3 resistente sorter) 10,8 (var. 5,2-15,4)
( ) antal testede sorter
(Kilde Dienstleistungszentrum Ländlicher Raum,
RBZ nr. 25/2008)
10
Korsblomstrede efterafgrøder
  • Opformering af kålbrok er væsentlig mindre ved
    korsblomstrede efterafgrøder end ved en
    rapsafgrøde (p.g.a kortere vækstsæson og kun
    opformering ved jordtemperatur over 10C).
  • Risikoen ved efterafgrøder afhængig af
    smittetrykket i marken i forvejen. Af
    korsblomstrede kan kun olieræddike tolereres i
    sædskifter med raps.

11
Roecystenematoder
12
Tysk sortslistedata for modtagelighed mod
roecystenematoder
Karakter Pf/Pi-værdi Betydning
1 Under 0,1 Resistent
2 0,1 - 0,3 Resistent
3 0,31 - 0,5 Resistent
4 0,51 - 1,0 Ikke resistent
5 1,10 - 2,0 Ikke resistent
6 2,1 - 3,0 Ikke resistent
7 3,1 - 5,0 Ikke resistent
8 5,1 - 8,0 Ikke resistent
9 Over 8 gange Ikke resistent
Forhold mellem nematoder før og efter dyrkning
13
Sanering roecystenematoder med resistente sorter
OROlieræddike SESennep
PF/PI0-1, hvor 0 er 100 procent sanering.
14
Svampesygdomme i raps
Svampesygdom Hæmmes eller øges ved korsbl. efterafgrøder Kommentarer
Rodhalsråd uændret Smitte fra høstede rapsmarker vigtig smittekilde
Knoldbægersvamp uændret Ingen sammenfald mellem spirede frugtlegemer og nedfaldne kronblade
Skulpesvamp uændret Vindsmitte og meget klimaafhængig
Gråskimmel uændret Vindsmitte og meget klimaafhængig
15
Skadedyr i raps
Skadegører Hæmmes eller øges ved korsblomstrede efterafgrøder Kommentarer
Rapsjordlopper uændret Nogle larver kan nok fuldføre udviklingen. Optræder meget i cycler, så et øget areal med korsbl. har nok mindre betydning
Glimmerbøsser,skulpe-galmyg/-snudebiller uændret
Kålfluer øges måske lidt
Agersnegle fremmes Kun et mindre problem i vårafgrøder, men til tider et problem i roer, spinat og vårsæd
16
Snegle
17
Forskel på forfrugter
  • En 4-årig engelsk undersøgelse i et stort antal
    hvedemarker viste, at risikoen for betydende
    angreb (over 5-10 procent angrebne kerner) i
    hvede var 5 gange højere ved forfrugt raps end
    ved forfrugt korn.

18
Græs og rug som efterafgrøder
  • Rug giver ingen problemer.
  • Græs kan give lidt hyppigere angreb af nogle
    græsskadedyr

19
Æglægningstider for græsskadedyr
20
Biofumigation
  • Fumigation desinfektion, rygning.
  • Effekt mod ukrudts- og kulturfrø samt jordboende
    svampe, bakterier, skadedyr og nematoder.

21
Ved biofumigation omdannes glucosinolater til
isothiocyanater
22
(No Transcript)
23
Variabel effekt af biofumigation pga
  • Jordbundsforhold varierer (fordampning,
    nedbrydning etc. af ITC).
  • Klimaforhold varierer (fugt og høj temp.øger
    effekt).
  • Indhold af glucosinolater varierer.
  • Biomasse varierer.
  • Grad af findeling og indarbejdning i jorden samt
    timing varierer.

24
Biofumigation effekt mod
  • Ærterodråd.
  • Goldfodsyge.
  • Gråskimmel.
  • Flere Fusarium-arter.
  • Rodfiltsvamp.
  • Kartoffel- og pulverskurv.
  • Nematoder.

25
Ærterodråd (Aphanomyces euteiches)
  • I markforsøg er der opnået 32 procent bekæmpelse
    ved nedmuldning af gul sennep.

26
Effekt rodbrand (Aphanomyces cochlioides) i roer
Efterafgrøde Reduktion af index ved snitning og pløjning efterår Reduktion af index ved pløjning forår
Kontrol 0 (75) 0 (72)
Sareptasennep 2 7
Olieræddike 2 3
Gul sennep 1 1
Havre 3 2
LSD 5 4
( ) rodbrandindex, 0-100
10 forsøg 2004-2008, NBR Sverige, Betodlaren
sept. 2009
27
Goldfodsyge, angrebne og uangrebne planter
28
Goldfodsyge og biofumigation
  • I potteforsøg i drivhus ca. 40 procent effekt af
    sareptasennep.
  • I markforsøg ingen eller meget lille effekt.

29
Oversigt over nematoder prioriteret efter
betydning i DK
Nematoder Latinske navne Betydning i Danmark
1. Cystenematoder -Roecystenematoder (Heterodera schachtii)-Havrecystenematoder (H.avenae), Kartoffelcys-enematoder (Globodera rostochiensis) Et problem i roer, korn hhv. kartofler.
2. Fritlevende nematoder Trichodorus og Paratrichodorus (stubby root nematoder), Pratylenchus (rodsårsnematoder), Longidorus, Xiphinema, Tylenchorynchus Er polyfage. Især på let jord. Nedbør fremmer. Især i kartofler (kan overføre rattlevirus) og også i vårbyg og andre afgrøder. Behov for monitering af udbredelse i DK.
3. Stængelnema-toder Ditylenchus dipsaci Er specialiserede. Ses sporadisk i korn, lucerne og roer.
4. Rodgallenemato-der Meloidogyne-arter Er polyfage. Ses nu og da i grønsager bl.a gulerødder, men meget sjældent i landbrugsafgrøder.
30
Råd forårsaget af stængelnematoder
  • I tyske forsøg opformerede gul sennep
    stængelnematoder i roer, mens olieræddike
    sanerede.

31
Rodgallenematoder i vårbyg
32
Fritlevende nematoder
33
Fritlevende nematoder Foto Lars Møller
34
Fritlevende nematoder i kartofler
35
Rodfiltsvamp
36
(Heinicke, Der Kartoffelbau 34 (9) 1983)
37
Rattlevirus i efterafgrøder
Pct. rattle
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Lupin
Olierøddike
Rajgræs
Vinterraps
Phacelia
Gul sennep
(Dr. Borchardt, Der Kartoffelbau 27(6) 1976)
38
Efteraf-grøde Tricho. Paratri-chodo-rus. Praty-lenchus Index nematoder (0-100) Index rodfilt-svamp (0-100) Rust, pct. knolde Udbytte og merudb Hkg knolde Udbytte og merudb Hkg stivelse
Sort jord 223 130 10 3,7 18,3 557 118
Olie-ræd-dike 244 71 7 4,1 15,3 15 0
Gul sennep 230 112 9 5,8 29,3 4 3
LSD ns 46 ns ns
9 landsforsøg 2008-2009 i kartofler
39
Rodfiltsvamp i roer
40
Effekt rodfiltsvamp roer
  • I 3 års markforsøg i sukkerroer reducerede
    nedmuldning af sareptasennep angrebet af
    rodfiltsvamp med 43, 44 hhv. 47 procent.

41
Drejede stængler i sennep og olieræddike
42
(No Transcript)
43
Konklusion
  • Gul sennep anbefales ikke i sædskifter med raps
    hhv. sædskifter med kartofler, da kålbrok hhv.
    fritlevende nematoder opformeres.
  • Olierædikke opformerer kålbrok så lidt, at
    afgrøden kan dyrkes i sædskifter med raps.
  • Olieræddike kan reducere fritlevende nematoder i
    kartofler.
  • På ejendomme med problemer med fritlevende
    nematoder i andre afgrøder kan vælges
    olieræddike.
  • I sædskifter med roer vælges nematodresistente
    efterafgrøder og gerne olieræddike for at sanere
    mod roecystenematoder.
  • På lerjord kan mellemafgrøder/efterafgrøder
    fremme snegle.
Write a Comment
User Comments (0)
About PowerShow.com