Hvad er videnskab? - videnskabsteori i relation til projektarbejde

1
Hvad er videnskab? - videnskabsteori i relation
til projektarbejde

• Ulla Thøgersen

2
Videnskabsteori tre perspektiver

• Videnskabsteori som disciplin
• - Videnskabshistorie, videnskabssociologi,
  videnskabsetik, videnskabsfilosofi etc.
• Fagets videnskabsteori
• - videnskabsteori knyttet til bestemte
  fagtraditioner og faglige problemstillinger.
• Anvendt videnskabsteori
• - videnskabsteori i anvendelse ved konkrete
  forskningsaktiviteter

3
Videnskabsteori og videnskab

• Videnskabsteori -------------------------------
  Videnskab
• Metavidenskab Genstandsfelt
• reflekterer over karakteren af Problemstillinger
  ,
• videnskab, dens genstande og teoridannelser,
• metoder fx. ud fra følgende empiriske
  spørgsmål undersøgelser.
• Hvad er viden? (vidensgenerering)
• Hvordan skabes viden?
• Hvordan kan vi vide at vi har sand viden? Kan vi
  have sand
• viden?

4
Hvorfor videnskabsteori?

• I støder på teorier og undersøgelser i kurserne
  skal vi blot godtage dem? Og hvis ikke, hvordan
  skal vi så vurdere dem? Hvad er en god teori?
• Projektarbejdet er en akademisk genre, hvor I
  skal producere nye erkendelser, ikke blot
  gentage. Projektet skal overholde krav til
  videnskabeligt arbejde, men hvad vil det sige?
  Hvilke kriterier skal I stræbe efter?

5
Diskussion

• Hvad er videnskabelig viden?
• i modsætning til ikke-videnskabelig viden?
• I kan evt. relatere det til kriterier I vil
  forsøge at
• leve op til, når I skal skrive projekt.

6
Et muligt svar

• En begrundet og reflekteret viden.
• Det er ikke
• - fordomme, lommefilosofi, kaffebordssnak.
• Men hvordan begrunder man sin viden?

7
Projektarbejde som videnskab

• I undersøger et udsnit af noget virkeligt (et
  bestemt praksisfelt).
• Mål i jeres projekt er sand erkendelse af
  udvalgte forhold i dette praksisfelt (altså viden
  om)
• I anvender metoder og teorier som redskaber til
  at komme til en erkendelse

8
Videnskabsfilosofi mulige refleksionsområder i
videnskaben

• Ontologiske præmisser (virkelighed)
• Videnskab har et bestemt genstandfelt, hvilken
  karakter har dette felt og dets genstande? Det
  vil sige hvilken basis har feltets genstande i
  virkeligheden? (fx. idealisme, materialisme,
  realisme)
• Erkendelsesmæssige præmisser (sandhed)
• Videnskabens mål er sand erkendelse, men hvordan
  erkender vi? Hvad er kilden til vores erkendelse,
  hvordan erkender vi at noget er sandt, og er der
  grænser for vores erkendelse? (de tre ger
  genese, gyldighed, grænser). (fx. rationalisme,
  empirisme).
• Metodiske præmisser (redskaber)
• Videnskaben anvender forskellige redskaber i
  sine aktiviteter, for eksempel teorier og
  metoder, men hvordan tillader disse redskaber os
  at komme til en sand erkendelse om vores
  genstand?

9
Læring som noget virkeligt

• Ontologisk præmis
• Hvordan skal vi forstå læring som et fænomen i
• virkeligheden? - Er læring f.eks. identificeret
  ud fra et
• intrapersonelt, interpersonelt eller kontekstuelt
  perspektiv,
• altså fx. som adfærd eller et kognitivt,
  kommunikativt eller
• socialt fænomen?
• Her giver læringsteorier forskellige bud.

10
Erkendelse af læring

• Erkendelsesteoretisk præmis
• Hvilke kilder til erkendelse kan vi tage afsæt i,
• dvs. hvilke belæg for erkendelse er der? Kan vi
• f.eks. se læring direkte eller skal vi fortolke
• læring og ud fra hvad?

11
Metoder til at studere læring

• Metodisk præmis
• Hvilke metoder kan vi bruge til at studere
  læring? Skal vi studere
• adfærd ud fra observationer for at se efter
  læring eller tegn på
• læring, skal vi interviewe for at orientere os
  mod en forståelse af
• den enkeltes oplevelse af læring? Skal vi lave
  spørgeskemaer for
• at teste hypoteser om hvordan læring har fundet
  sted?
• Svaret afhænger af hvordan vi identificerer
  læring som fænomen
• og hvilke erkendelseskilder vi har til viden om
  læring.

12
Videnskabsteori og metode

• Kan I være sikker på at I undersøger det I siger
  I undersøger?
• Reliabilitet (pålidelighed) er metoden korrekt
  anvendt i forhold til genstandsfelt?
• Validitet (gyldighed) anvender man metoden til
  at undersøge dét man også siger man vil
  undersøge?
• Hvad er det for nogle data vi får ud af metoder?
• Hvilke begrundelser er nødvendige for at
  argumentere for en viden om læring ud fra en
  bestemt metode?

13
Argumentation som begrundelse Toulmins
argumentationsmodel

• Belæg Påstand
• Hjemmel
• Påstand det der argumenteres for (konklusion)
• Belæg dokumentation som støtter påstanden (det
  konkrete)
• Hjemmel et generelt accepteret synspunkt som
  forbinder belæg og påstand (det generelle)

14
Eksempel på en argumentation

• Det fungerer godt at bruge sidemandsoplæring i
  virksomhed X i oplæring af nyansatte, fordi der
  er mulighed for, at den nyansatte hurtigere kan
  komme ind i virksomhedens rutiner, når den
  erfarne medarbejder formulerer praksisfællesskabet
  s tavse vaner for den nyansatte.
• Påstand det fungerer godt at bruge kollegial
  supervision.
• Belæg den nyansatte kan hurtigere komme ind i
  rutiner, når den erfarne medarbejder formulerer
  de tavse vaner i virksomheden (implicit disse
  vaner ville ellers forblive tavse).
• Hjemmel (implicit) det er generelt sværere at
  sætte sig ind i rutinerne, når de har en tavs
  baggrund end når de er formuleret.

15
Men hvad kan fungere som belæg (dokumentation)?

• Teoretiske udsagn (begrebsdefinitioner, givne
  konklusioner)
• Egne undersøgelser af praksisfelt (interview,
  observation, spørgeskema, forsøg, statistik
  etc.).
• Andres undersøgelser af praksisfelt
• et kritisk og reflekteret blik
• Begrundet viden er også reflekteret viden.

16
Diskussion

• Hvilke umiddelbare kriterier for videnskabelighed
  vil I opstille set i lyset af i dag?