Skriv til nettet - s - PowerPoint PPT Presentation

1 / 73
About This Presentation
Title:

Skriv til nettet - s

Description:

Er du privatperson og nsker at vide mere om organdonation- og transplantation eller nsker at vide hvordan, du kan melde dig til donorregistreret mv, ... – PowerPoint PPT presentation

Number of Views:79
Avg rating:3.0/5.0
Slides: 74
Provided by: mmh91
Category:

less

Transcript and Presenter's Notes

Title: Skriv til nettet - s


1
Skriv til nettet - så din viden bliver brugt
  • Fredag d. 18. november kl. 9.00-14.00

2
Program
  • Skriv til nettet så din viden bliver brugt kl.
    9.00-14.00
  • Besøgendes adfærd på nettet
  • Find det rigtige indhold
  • Skriv enkelt og mundret
  • Skriv skimbart
  • Frokost kl. 11.30-12.00

3
Øvelse
  • Forestil dig, at du skal lave en rapport om unge
    kriminelle. Du har i den
  • forbindelse brug for at vide hvor mange 15 til
    18-årige, der blev dømt for
  • kriminalitet i Danmark i 2009.
  • Find tallene.

4
Opfølgning
  • Fandt I tallene?
  • Hvad gjorde I?
  • Hvor mange websteder var I inde på?

5
Hvorfor kommer besøgende ind på jeres websider?
  • "Et legeme som ikke er påvirket af en
  • kraft, eller af kræfter, der ophæver
  • hinandens virkning, vil enten være i
  • hvile eller foretage en jævn retlinet
  • bevægelse."
  • (Newton 1643-1727)

6
Besøgende kommer med specifikke behov
  • bil

Jeg skal skrive en opgave om velfærdsteknologi.
Har I noget om emnet?
Hvad er VISOS telefonnummer?
Finde en publikation
Få hjælp til at gøre noget
Hvad siger loven om magtanvendelse på sociale
institutioner?
Hvordan får jeg refunderet rejseudgifter i
RejsUd?
7
Besøgende på nettet er utålmodige
  • Hvor lang tid varer besøg på www.servicestyrelsen.
    dk typisk?

8
Besøgende på nettet er utålmodige 2
  • Hvor mange sider ser besøgende typisk, når de
    besøger www.servicestyrelsen.dk

9
Besøgende skimmer indhold på nettet
Ikke det typiske netmenneske
Video Se en skimlæser i aktion
10
Hvilke områder på sider bliver set mest?

Placer dine vigtigste informationer øverst på
siden. Her er der størst sandsynlighed for, at de
bliver set
11
Besøgende er kræsne information er ingen
mangelvare.

Hver fjerde modtager åbnede nyhedsbrevet
herunder. Under halvdelen af dem fulgte link i
nyhedsbrevet
12
Hvorfor er vi så utålmodige
13
Passer vores signalement på jeres netadfærd?
  • Passer vores signalement af den typiske netbruger
    med jeres adfærd?
  • Hvilke overvejelser gør I jer om webmediet og
    besøgendes adfærd, når I
  • skriver til nettet?

14
Opsamling brugeradfærd på nettet
  • Du har ofte kun få sekunder til at fange dine
    besøgendes interesse
  • Dine sider skal være lette at skimme
  • Placer dine vigtigste informationer øverst på
    siden
  • Sæt dig i dine besøgendes sted. Giv dem
    information, der rammer deres behov.

15
Find det rigtige indhold Ram dine besøgendes
behov
Tekster kan være nok så velskrevne. Rammer
indholdet ikke et behov hos modtagerne, vil ingen
læse dem.
16
Afsenderorienteret kommunikation
Jeg vil ikke læse om HR-afdelingen. Jeg vil have
deres hjælp.
17
Modtagerorienteret information
  • Besøgende vil have information
  • der hjælper dem videre med en opgave
  • der gør dem bedre til deres arbejde
  • der giver dem noget personligt
  • 15 mest søgte ord på Forum
  • rejsud
  • mtid
  • mødelokaler
  • løn
  • lønoversigt
  • captia
  • visitkort
  • mødeforplejning
  • servicedesk
  • udbud
  • morgenmad

Brugbarhed og anvendelighed betyder meget. Det
kan være i forhold til arbejdet eller til min
personlige udvikling, forståelse og måde
at reagere på. Det skal ramme mig. Ellers kan jeg
ikke holde koncentrationen. Forstander på
social institution om gode faglige tekster
18
Kommunikation er samtaler
  • Mere om mere kommunikation bliver skriftlig.
  • Case Anders er 16 år. Han stammer. Nu overvejer
    han hvor kan jeg få
  • hjælp?
  • 1991 Han ringer til kommunen og får svar på sit
    spørgsmål
  • 2011 Han åbner Google og finder forhåbentlig
    svar et sted på nettet

19
Mundtlig versus skriftlig kommunikation
  • Mundtlig kommunikation
  • mulighed for at stille spørgsmål
  • mulighed for at dreje samtalen i forskellige
    retninger
  • mulighed for at parterne kan tilpasse sig
    hinanden
  • Skriftlig kommunikation
  • som regel ikke mulighed for direkte interaktion
    med afsender
  • .langt større risiko for at kommunikationen
    mislykkes.

20
Tre vigtige spørgsmål at overveje om modtagerne
  • Hvad ved modtagerne om emnet på forhånd?
  • Skyder vi forkert oplever de, at vi skriver
    henover hovedet på dem eller
  • ned til dem.
  • Hvad vil modtagerne gerne have at vide om emnet?
  • Skyder vi forkert oplever de indholdet som
    irrelevant/uinteressant
  • Hvilket sproglig stil passer til modtagerne?
  • Skyder vi forkert risikerer vi, at sproget kommer
    til at skygge for budskabet

21
Øvelse Find det rigtige indhold
  • I skal sætte jer i en fiktiv besøgendes sted.
  • Hun hedder Maria og er udviklingskonsulent i
  • Familieafdelingen i Svendborg Kommune.
  • Maria har netop lavet denne søgning i Google?
  • Overvej i hvilke situationer det er sandsynligt,
    at Maria googler Vold i nære relationer?
  • Hvad har hun brug for i disse situationer?

22
Øvelse Find det rigtige indhold 2
  • Tekst 1 i øvelseshæftet stammer fra
    www.servicestyrelsen.dk.
  • Den kommer frem som søgeresultat nummer fire, når
    man googler Vold i nære
  • relationer.
  • Læs teksten igennem og overvej om informationerne
    er
  • nyttige for Maria
  • Er der information, der kan udelades?
  • Er der information, der bør uddybes?
  • Er der information, der mangler?

23
Skriv godt på nettet fire grundregler
  • Brug ikke flere ord end nødvendigt
  • Skriv enkelt og forståeligt
  • Sørg for at indhold let kan skimmes
  • Udnyt webmediets muligheder

24
Socialrådgivere og institutionsmedarbejdere om
gode faglige tekster
  • Korte, præcise og målrettede
  • Struktureret med relevante overskrifter, så man
    kan pille et afsnit ud og kun læse det.
  • Jeg kan godt lide afsnit. Hvis en tekst er ud i
    en smøre. Kan jeg godt blive lidt træt og orker
    ikke at læse det.
  • Artiklen skal være interessant skrevet, flyde
    godt og fange min opmærksomhed.
  • Komplekse begreber kan forvirre. De bør
    forklares.

25
Skriv kort
  • I didnt have time to write a
  • short letter, so I wrote a long
  • one instead.
  • Mark Twain 1835-1910

26
Pas på fyld og sproglig tomgang
For lang tekst - fyldord
  • Du er velkommen til at henvende dig vedrørende
    hvad du måtte ønske at
  • spørge om i forbindelse med din egen graviditet
    og fødsel, ud over det du kan
  • se her på siderne, til chefjordemoderen.
  • 190 anslag

27
Samme indhold mere end 50 kortere
  • Ring til chefjordemoderen hvis du har spørgsmål
    om graviditet eller fødsel.
  • 78 anslag

28
Skær overflødige informationer væk

Vil du klage? Som borger kan man let komme i
tvivl om, hvortil en klage skal indgives. Det er
endvidere ikke usædvanligt at en klage skal
opdeles i flere klagepunkter, der skal behandles
af forskellige myndigheder. Man kan klage over
forhold i sundhedsvæsenet via Patientkontoret. 27
9 anslag
29
Samme tekst mere end 50 kortere
  • Vil du klage?
  • Hos os kan du få hjælp til at klage over
    undersøgelser eller behandlinger i hele
  • sundhedsvæsenet.
  • 110 anslag

30
Øvelse - skriv kortere
  • I skal skrive tekst 2 om, så den bliver kortere.
  • Er der noget, der kan skrives kortere?
  • Er der dele af teksten, der kan undlades?
  • Tag udgangspunkt i at målgruppen er pædagoger og
    sagsbehandlere.

31
Løsningsforslag
  • Børn med ordblinde forældre har større risiko for
    at få læse- og
  • staveproblemer. Men med en koordineret og tidlig
    indsats fra daginstitutioner
  • og forældre kan risikoen nedbringes væsentligt.
  • Børn i alderen 3-6 år kan eksempelvis skærpe
    deres sproglige opmærksomhed
  • ved at rime og lege med sprogets lyde i
    børnehaven. Undersøgelser viser, at
  • det gavner børnene, når de senere skal lære at
    læse. Vi anbefaler, at
  • børnehaven samarbejder med kommunens
    talepædagoger om at tilrettelægge
  • sådanne forløb. Forløbene kræver for det første
    grundig viden om sprog. For
  • det andet pædagogisk fantasi og en vis portion
    stædighed, fordi børn i
  • risikogruppen ofte ikke er umiddelbart
    interesserede i at lege med sproget.
  • (Nu 696 anslag. 37 kortere end originalen)

32
Skriv enkelt og mundret
  • Om tekster er lette at forstå afhænger af
  • Ordvalget
  • Sætningskonstruktionerne
  • Informationstætheden

33
Skriv enkelt tag temperaturen på dine tekster
med lix-tæller
  • Lix-tal beregnes ved at tælle
  • antal ord pr. sætning
  • antal ord med syv eller flere bogstaver pr.
    sætning
  • Tekst til unge stammere
  • Lix 51 Svær. Fx saglige sager, bøger,
    populærvidenskabelige værker,
  • akademiske udgivelser.
  • Online lix-tæller
  • www.elkan.dk/lixtal_lixberegner.asp

34
Øvelse
  • Prøv at måle lix-tallet på nogle af jeres egne
    nettekster.
  • Hvor højt er lix-tallet? Passer lix-tallet til
    jeres målgrupper?
  • www.elkan.dk/lixtal_lixberegner.asp

35
Skriv enkelt undgå papirord
  • Fremsende Sende
  • Indkommet Kommet
  • Omhandler Handler om
  • Frembringe Give
  • Foreligger nu Findes nu
  • Udarbejder Laver/skriver
  • Vedrørende Om
  • Anmode Bede om
  • Såvel som Både og
  • Samt Og

36
Eksempler på papirord i aktion
  • Her afkrydses den relevante kategori i henhold
    til aktivets natur
  • En arbejdsgruppe vedrørende traumatiserede
    flygtninge
  • Retningslinjerne omhandler kontorets mission og
    vision

37
Pas på svære ord og fagjargon
38
Undersøgelse Forstår folk ordene 2010
39
Informationstæthed giv læserne pauser
  • Mellerup Skolehjem er et specialpædagogisk og
    behandlingsmæssigt
  • døgntilbud til børn og unge mellem syv og atten
    år med betydelig og varig
  • nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.

40
Samme indhold med korte sætninger
  • Mellerup Skolehjem er et specialpædagogisk og
    behandlingsmæssigt
  • døgntilbud. Eleverne er 7-18 år. De har betydelig
    og varig nedsat fysisk og/eller
  • psykisk funktionsevne.
  • Undgå som tommelfingerregel mere end 20 ord pr.
    sætning.

41
Højst 20 ord pr. sætning undgå mange indskud
  • Hos yngre mennesker, mænd og kvinder under 50
    år, der får foretaget
  • røntgenundersøgelser af den nederste del af
    maven/bækkenet vil
  • æggestokken eller testiklerne, hvis det er
    muligt, blive beskyttet af et
  • blyholdigt materiale, som hindrer
    røntgenstrålernes passage.
  • Lix 61
  • Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau,
    lovtekster

42
Samme indhold kortere sætninger og lavere lix
  • Når personer under 50 år skal have taget
    røntgenbilleder af den nederste del af
  • maven, beskytter vi deres kønsdele. Formålet er
    at undgå skader på æggestok
  • og testikler.
  • Lix 43
  • Middel svær, f.eks. dagblade og tidsskrifter

43
Undgå forvægt i dine sætninger
  • Forvægt budskabet står sidst i sætningen
  • At dyrke motion, spise fornuftigt og holde
    hjernen i gang, når man nærmer sig
  • pensionsalderen, er vigtigt.
  • Bagvægt budskabet står først i sætningen
  • Det er vigtigt at dyrke motion, spise fornuftigt
    og holde hjernen i gang, når man
  • nærmer sig pensionsalderen.
  • Forvægt En eller flere ledsætninger kommer først
  • Bagvægt Hovedsætningen kommer først

44
Hvordan finder jeg hoved- og bisætninger?
  • Ikke-prøven
  • Find de personbøjede udsagnsord.
  • Kan du kun sætte ikke ind foran udsagnsordet,
    står det i en bisætning.
  • Kan du kun sætte ikke ind efter udsagnsordet,
    står det i en hovedsætning.
  • ADHD er en kronisk tilstand, som i svære tilfælde
    kræver en kombinationsbehandling i
  • form af centralstimulerende medicin samt kognitiv
    og adfærdsrelateret træning.
  • (Bagvægt)
  • Eftersom det er et stykke tid siden, at vi
    startede, og blodsukkeret derfor er
  • ved at blive lavere, så nærmer vi os nu
    frokostpausen. (Tung forvægt)

45
Opsamling Skriv kort og enkelt
  • Vej hvert ord på en guldvægt slet, slet, slet
  • Undgå stivede og støvede ord
  • Pas på fagjargon
  • Hold dine sætninger under 20 ord og pas på
    indskud
  • Undgå forvægt

46
Øvelse skriv enkelt og mundret
  • I skal skrive øvelsestekst 3-7 om, så de bliver
    enklere og mere mundrette.
  • Overvej om sproget i øvelsesteksterne nogle
    steder minder om jeres egne
  • tekster.

47
Løsningsforslag
  • Det var hovedsageligt konsulenter fra det
    eksterne konsulentfirma, der stod for
  • undervisningen. Herudover underviste en
    repræsentant fra Ombudsmanden i
  • lovgivning og sagsbehandling en halv dag, og et
    privat firma underviste en halv
  • dag i rollespil som undervisningsform.

48
Løsningsforslag
  • Du skal tage hele den ordinerede dosis, hvis du
    inden for 12 timer kommer i
  • tanke om, at du har glemt at tage pillerne til
    tiden.

49
Løsningsforslag
  • Lederne af de 31 behandlingstilbud er blevet
    interviewet om, hvordan deres
  • tilbud er bygget op. Alle interviewdeltagere blev
    stillet de samme spørgsmål.

50
Løsningsforslag
  • Du eller din læge skal kontakte Neurologisk
    Klinik, hvis du skal
  • opereres. Vi kan fortælle om der skal tages
    specielle hensyn.

51
Løsningsforslag
  • Kontaktpersonerne får i dag sparring, supervision
    og uddannelse. Det ruster
  • dem til at hjælpe de unge og deres familier, der
    ofte har meget forskellige
  • problemer.

52
Nettekster skal være lette at skimme
  • Inddel teksten i korte afsnit med sigende
    overskrifter
  • Brug punktlister ved opremsninger
  • Skriv sigende linktekster
  • Start gerne med et kort resumé af tekstens
    vigtigste budskab

Citater fra interviewundersøgelse om artikler på
Vidensportalen
Jeg kan godt lide afsnit. Hvis en tekst er ud i
en smøre. Kan jeg godt blive lidt træt og orker
ikke at læse det.
Teksten skal være struktureret med relevante
overskrifter, så man kan pille et afsnit ud og
kun læse det
53
Del tekster op i korte afsnit med sigende
overskrifter
Kilde Janice Redish Letting Go of the Words
54
En mur af ord tung og umulig at skimme
55
Mangler overskrifter - svær at skimme og tung
Lungeskole for KOL-patienter På hospitalet har
vi en lungeskole. Her underviser fysio- og
ergoterapeuter, ernæringsekspert,
rygestoprådgiver samt ilt- og lungesygeplejerske
og læge på et otte uger langt kursus. Patienten
lærer om deres sygdom, medicin, hverdagen,
vejrtrækningen, rygestop og hvad der er sund kost
for lungesyge. For at kunne få en bedre dagligdag
er det vigtigt, at KOL-patienten lærer at bruge
sine kræfter på den rigtige måde.
Overanstrengelse kan resultere i åndenød og
åndenød i panik og kvælningsanfald, hvis man ikke
kender til åndedrætsøvelser.KOL-patienter
oplever typisk, at de ikke kan komme af med
luften. Så begynder de at trække vejret
overfladisk og i stød i et forsøg på at komme af
med luften, der hober sig op. Men det bliver bare
værre, og sætter patienten sig så ned, i den tro
at ro vil hjælpe, bliver det bare endnu værre.
Dette kalder vi "Angståndenødscirklen".Lungeskole
n på hospitalet er for de svært lungesygde, der
har under 50 af deres lungekapacitet. Patienter
med 50 lungekapacitet eller derover tager
primærsektoren sig af.
56
Korte afsnit med klare overskrifter gør teksten
let at skimme
  • Lungeskole for patienter med kronisk obstruktiv
    lungelidelse (KOL)
  • Patienter med KOL får en bedre hverdag, hvis de
    lærer at leve med deres
  • sygdom.
  • Hvem kan deltage i undervisningen?
  • Lungeskolen er for patienter, der har under 50
    af deres lungekapacitet tilbage.
  • Hvorfor er undervisningen vigtig?
  • Patienter med KOL skal lære at trække vejret
    rigtigt. Ellers risikerer de at få
  • åndenød og kvælningsanfald.
  • Hvad lærer deltagerne?
  • Deltagerne lærer om deres sygdom, medicin og
    vejrtrækning. De får også råd
  • om rygestop og sund kost for lungesyge
  • Hvor lang tid varer undervisningen?
  • Kurset varer 8 uger

57
Undersøgelse Vi læser mere hvis tekster er delt
op i korte afsnit
  • Articles presented with short paragraphs (1-2
    sentences) received, on average, more than double
    the eye fixations from our group of test subjects
    than articles with longer paragraphs. Shorter
    paragraphs simply encouraged reading longer
    paragraphs discouraged it.
  • Kilde Poynter.org

58
Punktlister sigende overskrifter og linktekster
gør tekster lette at skimme
  • Sundhedsprofessionelle
  • Denne del af hjemmesiden henvender sig til
    sundhedsprofessionelle på
  • organdonationsområdet.
  • Du vil her kunne finde information med relevans
    for arbejdet med
  • organdonation, bl.a. love og forskrifter på
    området, diagnosticering af
  • hjernedød og information omkring hvem der kan
    blive organdonor.
  • Er du privatperson og ønsker at vide mere om
    organdonation- og
  • transplantation eller ønsker at vide hvordan, du
    kan melde dig til
  • donorregistreret mv, så klik på linket.

59
Nu med klare overskrifter, linktekster og
punktlister
  • Information til fagfolk om organdonation
  • Siderne herunder er tænkt til fagfolk, der
    arbejder med organdonation. Du kan
  • blandt andet læse om
  • Hvad siger loven om organdonation?
  • Hvordan diagnosticeres hjernedød?
  • Hvem kan blive donor?
  • Information til borgere om organdonation
  • På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du finde
    information til borgere om
  • Organdonation
  • Organtransplantation
  • Tilmelding til donorregistret
  • Gå til sundhedsstyrelsens information til borgere
    om organdonation

60
Gode linktekster giver mening i sig selv
  • For at afkode linkteksten skal besøgende læse
    lineært. Ikke skimbar.

61
Uklare og klare linktekster
62
Skriv sigende linktekster
Uklare links i massevis
63
Undgå i menuen ude til venstre Link direkte
fra brødteksten

64
Øvelse skriv skimbart
  • I skal skrive øvelsestekst 8 om, så den bliver
    lettere at skimme.
  • Overvej også om, der er information i teksten,
    der ikke er strengt nødvendig
  • nødvendig for målgruppen (unge der stammer).

65
Øvelsestekst Svær at skimme
  • Hvad kan du gøre?
  • Som teenager og ung, der stammer, kan du få hjælp
    til at arbejde med din stammen. Du
  • kan søge hjælp i din kommune, som både kan
    henvise til kommunens tilbud eller til
  • regionale taleinstitutter / kommunikationscentre.
    Det er primært logopæder
  • (talepædagoger), der tilbyder stammebehandling,
    men enkelte steder er der endvidere
  • mulighed for at komme til at tale med en
    psykolog, hvis der opleves et behov for det.
  • I behandlingen arbejdes der med stammeteknikker,
    stammeproblematikker og forskellige
  • strategier, der kan gøre det lettere at tackle
    stammen i hverdagen. Man arbejder
  • endvidere med kommunikation og med de følelser og
    tanker, den enkelte har omkring sin
  • stammen.
  • Det overordnede formål  med behandlingen er, at
    du bliver i stand til at kommunikere på trods af
  • stammen, og at stammen ikke skal begrænse
    dine udfoldelsesmuligheder.
  • Du kan læse meget mere om stammen i pjecen "Kan
    man gøre noget ved stammen? - nyttig viden til
  • teenagere og unge mennesker, der stammer". Pjecen
    er skrevet af Tine Egebjerg og udgivet af Dansk
  • Videnscenter for Stammen.
  •  

66
Løsningsforslag Let at skimme
  • Hjælp til unge med stammen
  • Hvor kan jeg få hjælp til at arbejde med mine
    stammeproblemer?
  • Du kan søge om hjælp hos kommunen, der kan
    henvise dig til en talepædagog. Nogle
  • steder kan du også komme til at tale med en
    psykolog, hvis du har brug for det.
  • Hvad består behandlingen af?
  • I behandlingen lærer du teknikker, der gør det
    lettere at tackle din stammen i
  • hverdagen. Der arbejdes også med de følelser og
    tanker, du måske har om problemet.
  • Hvad får jeg ud af behandlingen?
  • Målet er, at du bliver i stand til at kommunikere
    på trods af stammen. Stammen behøver
  • ikke at begrænse dine muligheder for at udfolde
    dig.
  • Pjece med nyttig viden til unge, der stammer
  • Vi har skrevet en pjece med nyttig viden til
    unge, der stammer. I pjecen kan du læse om andre
  • unge med stammeproblemer, og hvad du kan gøre ved
    problemet.
  • Hent pjecen "Kan man gøre noget ved stammen?

67
Indled gerne med et kort resumé af indholdet
  • 50 af de besøgende bruger 0-10 sekunder på
    www.servicestyrelsen.dk
  • Det er vigtigt at man hurtigt får en ide om,
    hvad det handler om i form af et kort
    sammendrag.
  • Teksten må ikke være for omfattende Jeg kan ikke
    nå at fordybe mig i en stor rapport. Der må gerne
    være highlights og henvisninger til yderligere
    information

68
Tekst uden resumé
  • Rygestoprådgiver
  • Den koordinerende rygestoprådgiver tilbyder en
    uforpligtende snak om tobak til alle
  • patienter, pårørende og ansatte.
  • Den samtale kunne omhandle
  • Rygestop og helbredsfordele
  • Operation og rygning
  • Graviditet og rygning
  • Børn og passiv rygning
  • Alle tilbydes individuel rådgivning,
    kuliltemåling, gratis selvhjælpsmateriale og øre
  • akupunktur.
  • Kontakt for aftale
  • Koordinerende rygestoprådgiver, sygeplejerske,
    tidligere storryger Karen Stounbjerg,
  • tlf.. 79 29 49 91

69
Samme tekst nu med et kort resume først
  • Rygestoprådgiver
  • Få gratis hjælp til at kvitte tobakken. Tal med
    vores rådgivere i Horsens
  • eller Brædstrup
  • Den koordinerende rygestoprådgiver tilbyder en
    uforpligtende snak om tobak til alle
  • patienter, pårørende og ansatte.
  • Den samtale kunne omhandle
  • Rygestop og helbredsfordele
  • Operation og rygning
  • Graviditet og rygning
  • Børn og passiv rygning
  • Alle tilbydes individuel rådgivning,
    kuliltemåling, gratis selvhjælpsmateriale og øre
  • akupunktur.
  • Kontakt for aftale
  • Koordinerende rygestoprådgiver, sygeplejerske,
    tidligere storryger Karen Stounbjerg,
  • tlf.. 79 29 49 91

70
Øvelse
  • I skal skrive et resume af øvelsestekst 9, der
    gengiver de vigtigste budskaber
  • og vækker besøgendes interesse.
  • Bonusopgave Skriv også gerne en sigende
    overskrift til teksten. Overskriften
  • skal så vidt muligt indeholde et udsagnsord.

71
Opsamling Jakob Jakobs 8 anbefalinger til gode
nettekster
  • Find og fokuser på indhold der er nyttigt og
    relevant for din målgruppe
  • Vej dine ord på en guldvægt. Drop fyldord.
  • Skriv enkelt og mundret
  • Undgå stive og støvede ord
  • Del tekster op i korte afsnit med sigende
    overskrifter
  • Brug punktlister ved opremsninger
  • Skriv linktekster, der giver mening i sig selv
  • Indled gerne med et kort resumè

72
Videre med gode nettekster
Bøger Helena Englund Skriv til nettet
Janice Redish Letting Go of the Words Steve
Krug Dont make me think Websteder www.netspr
og.dk www.useit.com www.gerrymcgovern.com
73
Tak for i dagog god weekend
  • Jakob Christiansen
  • Journalist
  • chr_at_servicestyrelsen.dk
  • Jakob Mejlholm
  • Webkonsulent
  • jme_at_servicestyrelsen.dk
Write a Comment
User Comments (0)
About PowerShow.com