Velf

1
Velfærdsstaten i en demokratisk kontekst

• Holdtime 9.2. i uge 13 v/ Peter Nedergaard

2
Dagsorden for dagens holdundervisning

• Det teoretiske grundlag for velfærdsstaten
• 2. Velfærdsstatens politiske økonomi
• 3. Velfærdsstaten som resultatet af
  klassemobilisering?
• 4. Tre velfærdsstatsmodeller
• 5. Den nordiske velfærdsstat som resultatet af
  klassealliancer
• (6. Presset mod den danske velfærdsstat)
• 7. Konklusioner Velfærdsstaten i en demokratisk
  kontekst

3

• Velfærdsstatens signalord tryghed!

4

• Er velfærdsstatens tryghedsmani lig med
  småborgerlig hygge-nygge?

5

• Den faglige debat om velfærdsstaten er styret af
  to spørgsmål
• 1) Vil socialpolitikken i velfærdsstaten mindske
  klassemodsætningerne?
• 2) Hvordan forklares velfærdsstatens udvikling?
• Klassiske spørgsmål stillet af den politiske
  økonomi i de sidste hundrede år uanset, om de
  har været liberale, konservative eller marxister.
  

6

• Velfærdsstaten og de teoretiske skoler
• Den liberale skole
• 1) De liberale frygtede det meget udbredte
  demokrati.
• 2) Frygtede, at det ville forvride markedet og
  politisere fordelingskampen.
• 3) Den frygt er accentueret med velfærdsstaten.
• 4) Markedet kan i stedet potentielt afskaffe
  klassesamfundet.

7

• Tyske historiske skole
• 1) Friedrich List, Gustav Schmoller. Benægtede,
  at markedet sikrede økonomisk effektivitet.
• 2) Staten skulle være en patriark for borgerne.
• 3) En monarkistisk velfærdsstat skulle sikre
  social velfærd og klasseharmoni.
• 4) For enhver pris undgå, at den sociale orden
  kollapsede.

8

• Marxisterne/ socialisterne
• 1) Mente ligesom den konservative skole, at
  markedet var økonomisk ineffektivitet og medførte
  langt skarpere klasseskel.
• 2) Den liberale stat bliver undertrykkende, når
  den vil forsvare disse.
• 3) Det afgørende spørgsmål Kan et parlamentarisk
  demokrati rette op på de stadig skarpere
  klasseskel via skabelsen af en velfærdsstat?

9

• Socialisternes svar på, om velfærdsstaten kan
  rette op på klasseskel
• 1) Yderliggående socialister Lenin benægtede, at
  parlamentarisk demokrati kunne rette op på
  klasseskævhederne. Parlamenterne var
  snakkeklubber.
• 2) Andre socialister (fx austro-marxisterne) var
  mere optimistiske. Magtbalancen skiftede, når
  arbejderklassen fik sociale rettigheder.
• 3) Socialdemokraterne omfavnede den
  parlamentariske reformisme for lighed og
  socialisme baseret på to argumenter
• Det kræver sociale ressourcer, sundhed og
  uddannelse at deltage effektivt som socialistiske
  medborgere.
• Socialpolitikken er også forudsætningen for en
  effektiv økonomi, fordi den gør arbejdskraften
  mere effektiv.

10

• Velfærdsstatens politiske økonomi
• To vinkler har domineret forklaringerne på
  velfærdsstaterne i moderne politisk økonomi
• En understreger velfærdsstatens strukturer og
  velfærdsstaten som system.
• En anden understreger velfærdsstatens
  institutioner og aktører.

11

• System/strukturvinklen på velfærdsstaten
• 1) Den holistiske logik bag udviklingen af
  velfærdsstaten. Ofte fortolket som en funktionel
  nødvendighed for reproduktion af samfund og
  økonomi.
• 2) Tesen er, at industrialiseringen har gjort
  socialpolitikken både nødvendig (gamle
  hjælpeforanstaltninger er væk) og mulig
  (rationelt og effektivt bureaukrati samt
  økonomisk overskud).
• 3) Problemet med tesen hvorfor kom
  velfærdsstaten først 50-100 år efter, at det
  traditionelle samfund forsvandt?

12

• Institutionel vinkel på velfærdsstaten
• De liberale tænkere frygtede, at et fuldt
  demokrati ville underminere markedet og fremme
  socialismen. De mente derfor, at markedet skulle
  forsvares mod politikkens indtrængen.
• Hermed opstod der også en splittelse af den
  politiske økonomi i politik OG økonomi.
• Og økonomisk og politisk videnskab som to fag!
• Mange institutionelle teoretikere er reaktioner
  MOD denne adskillelse. Lægger vægt på, at
  velfærdsstaten afhænger af stærke politiske
  aktører OG økonomisk-politisk bæredygtige
  institutioner.

13

• Liberale skoles forklaring på velfærdsstaten
  (J.S. Mill, Tocqueville etc.)
• - Flertallet vil sørge for en social omfordeling
  via det politiske system for at kompensere for
  deres svaghed på markedet Minimumslønninger,
  told, beskyttelse, subsidier.
• Tesen om en kraftigt omfordelende velfærdsstat
  løber imidlertid ind i problemer med kronologien
  
• 1) Velfærdsstatsordningerne kom til FØR
  demokratiet i lande som Tyskland (under
  Bismarck), Frankrig (Napoleon III) og Østrig.
• 2) Der, hvor demokratiet kom tidligt som i USA,
  Australien og Schweiz, udviklede
  velfærdsstatsordningerne sig kun langsomt.

14

• Alternativet til den liberale skoles forklaringer
  på velfærdsstaten
• 1) Velfærdsstaterne skal forklares med
  udgangspunkt i sociale klasser og den sociale
  struktur.
• 2) De tidlige demokratier var præget af landbrug
  og spredt ejendomsret.
• 3) Det gjorde det sværere at opkræve skatter til
  velfærdsordningerne end under autoritære
  styreformer.
• 4) Hermed forklares, hvorfor velfærdsstaten kom
  før i Tyskland end i USA.

15

• Social klasse som politisk aktør i
  velfærdsstaterne
• Den socialdemokratiske tese om klassemobilisering
  antager, at parlamenterne er effektive
  institutioner m.h.t. at omsætte de mobiliserede
  magt i de ønskede velfærdspolitikker.
• 1) Det betyder blot, at parlamentarisk demokrati
  er i stand til at underlægge sig den hegemoniske
  magt og tjene interesser, som er antagonistiske i
  f.t. kapitalen.
• 2) Sociale rettigheder vil med andre ord flytte
  kapitalmagtens grænser.

16
Mobilisering for sociale ændringer
17

• Hvorfor er velfærdsstaten en magtressource for
  lønmodtagerne?
• Overladt til markedet er lønmodtagerne
  atomiserede og opdelte.
• 1) Modsat vil sociale rettigheder fremme den
  enhed blandt lønmodtagerne, som den kollektive
  magtmobilisering kræver.
• 2) Den største vanskelighed i den
  socialdemokratiske tese om klassemobilisering er
  at konkretisere betingelserne for
  magtmobiliseringen.
• 3) Magten stammer fra fagforeningernes
  organisationsgrad, andelen af stemmer og antal
  pladser til venstresiden i parlamenterne osv. Men
  altid i mindretal.
• 4) Derfor spiller lønmodtagernes alliancer med
  andre grupper en afgørende rolle.

18

• En valgplakat med henblik på klassealliance

19

• Esping-Andersens specifikation af velfærdsstaten
• - Tildeling af sociale rettigheder er
  nøgleindikatoren
• Er de sociale rettigheder lovbaserede og tildelt
  alene på baggrund af statsborgerskab?
• Man kan måle velfærdssystemerne efter, hvor meget
  de frigør borgeren fra markedets krav, dvs., i
  hvilken grad de forhindrer, at lønmodtagerne
  bliver en vare på markedet.

20

• Esping-Andersens tre velfærdsstatsregimer (ingen
  rene former i den virkelige verden)
• A) Liberale velfærdsstat.
• Beskedent universalistisk bidragssystem.
• 2) Modtagerne er især lavindkomstpersoner fra
  arbejderklassen.
• 3) Stor afhængighed af markedet m.h.t. salg af
  arbejdskraft. USA, Canada, Australien.
• 4) Arbejderbevægelsen var kritisk.

21
Angelsaksisk socialismekritik
22

• B) Konservative velfærdsstat
• 1) Korporatistiske politiske systemer.
• 2) Velfærdsstaten differentierer i forsvaret for
  stands- og statusforskelle.
• 3) Bygger på familien som enhed ved at udelukke
  ikke-arbejdende kvinder fra ydelse, pensioner
  m.v. Østrig, Frankrig, Tyskland, Italien.
• 4) Arbejderbevægelsen var kritisk.

23

• C) Socialdemokratiske velfærdsstat
• 1) Universalismen udvidet til også at dække
  lighed på højere niveau end i de liberale
  velfærdsstater.
• 2) Alle får fordele, hvilket gør alle villige til
  at betale. Bygger på individet som enhed.
• 3) Omkostningerne ved at have familie
  socialiseres. En særlig fusion af liberalismen og
  socialismen.
• 4) Skandinaviske lande.
• 5) Arbejderbevægelsen bakkede op.

24
For og imod folkepension i Sverige
25
Årsagerne til velfærdsregimerne ifølge
Esping-Andersen Tre faktorer er vigtige m.h.t.
at finde årsagerne til de forskellige
velfærdsregimer 1) Karakteren af
klassemobiliseringen (især af arbejderklassen). 2
) Klassepolitiske koalitionsstrukturer
VIGTIGST! 3) Den historiske institutionalisering
af velfærdsregimerne.
26
Socialdemokratiets alliance med husmændene og
tjenestemændene
27

• Uddybning af pkt. 2) Klassepolitiske
  koalitionsstrukturer
• Koalitionen mellem arbejderbevægelsen og
  landbruget er helt central op til 2. verdenskrig
  
• 1) I de skandinaviske lande var landbruget præget
  af ikke-arbejdskraftintensive familiebrug med
  velorganiserede landmænd.
• 2) Her etableredes særlige landbrugspartier
  (Venstre). Arbejder-bonde alliancer for fuldt
  beskæftigelsesvelfærdsstater til gengæld for
  statsstøtte til landbruget.
• 3) I USA var samme udvikling på vej, men
  bremsedes af Syden med de arbejdskraftintensive
  landbrug, som ville undgå støtten tiil
  arbejderne.
• 4) Også i Tyskland og Italien var landbruget
  arbejdskraftintensivt. Fagforeninger og
  venstrepartier sås som en trussel.

28
Koalitionen mellem arbejderbevægelsen og
middelklassen var helt central efter 2.
verdenskrig Socialdemokratiske model
Middelklassen er blevet integreret i
velfærdsstatsprojektet. Bevarede universalismen,
men tog hensyn til middelklassens
behov. Angelsaksiske model Velfærdsstatsordninge
r primært for arbejderklassen og de fattige.
Middelklassen ikke med i projektet. De støtter
sig til private forsikringer. Kontinentale
model Velfærdsstaten er udviklet af konservative
kræfter, som har integreret middelklassen ved at
give den til en privilegeret status.
29

• Jørgen Goul Andersen (2002). Velfærd uden
  skatter. Det danske velfærdsmirakel I 1990erne
• Udfordringerne for velfærdsstaten
• Globaliseringen og videnssamfundet.
• Demografisk udvikling stigende antal ældre.
• Presset på sundhedsudgifterne.
• Udviklingen af en europæisk socialpolitik.

30

• Globaliseringen og presset på arbejdsmarkedet
• Hvad skaber presset på velfærdsstaten? Tre
  forslag
• 1) Konkurrenceevnepolitik frem for keynesianisme
  men den nationale keynesianismes ophør betyder
  ikke et pres på velfærdsstaten.
• 2) Skattekonkurrence dette pres er overdrevet,
  idet de mest mobile (børnefamilierne) trækker
  meget på velfærdsstaterne.
• 3) Fleksible arbejdsmarkeder høje
  mindstelønninger omfattende jobbeskyttelse
  dette pres er reelt i Europa bl.a. med mange
  ordninger om at trække folk ud af arbejdsmarkedet
  Eurosclerose?

31

• Men Danmark faldet lidt udenfor det generelle
  pres på den europæiske velfærdsstat
• - Høj beskæftigelse 76  af 15-64-årige i
  beskæftigelse mod 74  i USA.
• - Den strukturelle ledighed ( ledig uden en
  accelererende inflation) er nedbragt betydelig.
• - Generelt er massearbejdsløsheden i Europa
  reduceret på trods af, at mindstelønningerne IKKE
  er reduceret. Incitamenterne virker ikke, som
  økonomerne tror.

32
Hvorfor flyver de europæiske velfærdsstat-humlebie
r? Forskellige forklaringer fra land til
land Danmark flexicurity? Sandsynligvis
spiller penge en stadig mindre rolle for
arbejdsmotivationen. Især de små EU-lande har
klaret sig godt
33

• Den danske velfærdsstat
• Velfærden er gået op I Danmark har man siden
  1990erne øget velfærdsservice samtidig med, at
  det er lykkedes at bremse stigningen i
  overførslerne.
• Ældrebyrden er håndterbar Pensionernes
  belastning af statsbudgettet stiger kun med 1
  af BNP frem til 2050. Det danske pensionssystem
  er bæredygtigt. Selvbetalingen stigende med
  arbejdsmarkedspensionerne i modsætning til
  pay-as-you-go-systemerne (uden fondsopsparing,
  men med optjente rettigheder) i de
  kontinentaleuropæiske lande.
• Konklusion presset mod velfærdsstaten er
  konstrueret som led i den politiske kamp

34
Konklusioner vedr. velfærdsstaten i en
demokratisk kontekst

• To fagligt vigtige spørgsmål om velfærdsstaten
  a) Vil socialpolitikken mindske
  klassemodsætningerne? b) Hvordan forklares
  velfærdsstatens udvikling?
• 2) Tre teoretiske skoler giver forskellige svar
• Liberale skole Frygter ineffektivitet p.g.a.
  politiseirng af omfordelingskampen.
• Tyske historiske skole Velfærdsstaten kan agere
  patriark for borgerne og dermed sikre den sociale
  orden.
• Marxisterne/socialisterne Nogle mener
  velfærdsstaten er effektløs/ren legitimering.
  Andre at den har stor effekt p.g.a.
  klassemobilisering (socialdemokraterne)

35
Konklusioner - fortsat

• 3) Esping-Andersens forklaring Velfærdsstaten er
  især et resultat af klassealliancer. Især mellem
  arbejdere og bønder (før 2. verdenskrig) samt
  mellem arbejdere og offentligt ansatte (efter 2.
  verdenskrig). Går imod både forklaring a), b) og
  c).
• 4) Velfærdsstaterne er mere overlevelsesdygtige
  end (de neoliberale) kritikere mener. Kan som i
  DKs tilfælde gennemføre reformer og sikre
  arbejdsudbuddet.