Definition af epilepsi

1
Definition af epilepsi

• Epilepsi er baseret på repetitive, spontant
  optrædende kliniske anfald af cerebral
  dysfunktion (kontroltab) primært forårsaget af
  neuronal hypersynkronisering.

2
Epilepsi-anfald

• Anfald medfører praktisk taget altid en eller
  anden form for kontroltab.
• Anfaldene er altid tidsmæssigt udstansede
  (pludseligt indsættende og pludseligt ophørende
  paroksystiske)
• Anfaldene er praktisk taget altid repetitive
  (anfaldsfænomener følger samme sekvens fra anfald
  til anfald).

3
Ætiologi

• Heriditære faktorer Arver en lav tærskel.
• Symptomatisk epilepsi
• Toksisk-metaboliske faktorer
• Kranietraumer
• Perinatale skader
• Tumorer i CNS
• Infektioner i CNS
• Følger efter cerebrovaskulære lidelser
  (karmisdannelser, følger efter apopleksi)
• Svære feberkramper
• Degenerative lidelser i CNS (Alzheimer)

4
Anfaldstyper

• Partielle
• Simple
• Komplekse
• Partielle anfald med sekundær generalisering
• Generaliserede
• Absencer
• Myoklonier
• Generaliserede
• Statiske anfald

5
Differential-diagnose

• Vasovagale anfald
• Kardiale synkoper
• Narkolepsi
• Hemikrani
• Vertigo
• Karpopedalspasmer
• Dystoni
• Myotoni
• Restless legs
• Myoklonier (basalganglie-udløst)
• Transitorisk cerebral iskæmi

6
Anfaldsklassifikation
Absencer Komplekse partielle anfald
Debutalder Barndom/ungdom Alle aldre, men oftest fra puberteten
Aura Aldrig Ofte (30-50)
Varighed Oftest under 10 sek. Oftest over 30 sek.
Automatismer Ofte, men uden sekvenspræg Langt oftest, og skiftende i løbet af anfaldet
Reorienteringsfase Mangler Langt oftest
Provokeres af hyperventilation Oftest Sjældent
EEG viser Altid generaliserede spike-wave-paroksysmer (spir-kupler) Fokale spikes eller fokal lavfrekvent aktivitet. NB Kan være normalt
Behandling Valproat, ethosuximid Carbamazepin/oxcarbazepin, lamotrigin
J. Alving, E Hein Sindrup, 1998
7
Febrile kramper

• Udløser ekstrem nervøsitet hos forældrene.
• Recidiv 30-40
• Febril status kommer uforudsigeligt

8
Febrile kramper

• Antipyretisk behandling reducerer ikke recidiv.
• Intermitterende Diazepam-profylakse vil måske
  reducere recidiv, men ingen beviser for bedring
  af langtidsprognosen.
• Vedvarende forebyggende behandling Ingen beviser
  for langtidsprognosen og bruges kun i ekstreme
  komplekse tilfælde.

9
Behandling af feberkrampe

• 1. anfald
• Indlæggelse.
• 2. og 3. anfald
• Kun indlæggelse, hvis der er tale om
  langvarige/komplekse anfald / meget nervøse
  forældre.

10
Akut behandlingaf febrile kramper

• Rektal Diazepam-opløsning 0,5 mg/kg (næsten
  ligeså effektiv som intravenøs behandling i
  forebyggelse af recidiv-anfald)
• Ingen sikker effekt på langtidsprognosen.

11
Intermitterende Diazepam-behandling

• Multiple simple anfald
• Komplekse febrile anfald, specielt
  fokale/prolongerede
• Febril status
• Forældres angst