Putting Numbers and Words on the Problems Young People with Hearing Loss Face in Their Everyday Life

1
Inklusion, klasserumskultur og fravær -
Kulturelle betingelser for deltagelsei et
elevperspektiv
14. Maj 2013
Susanne Murning, ph.d.stip. - CeFU, DPU, AU
www.cefu.dk
2

• Den allerførste dag i skolen satte jeg mig helt
  bagved, jeg kendte ikke så mange, jeg kendte én,
  og så vidste jeg, hvem nogen var. Men bevidst
  satte jeg mig dernede, fordi jeg er sådan én, der
  ser folk an, i og med at jeg ikke lader så mange
  komme tæt på, så ser jeg folk an, hvordan de
  opfører sig, hvordan de reagerer på forskellige
  ting og sådan noget. Så jeg er enormt passiv.
  Også i timerne til at starte med, da sagde jeg
  heller ikke noget. Ikke fordi jeg ikke tror på
  mig selv, men det er det der med, at man skal
  lige fornemme niveauet, så man sidder lige og
  slapper af på en eller anden måde og tænker over,
  hvad er en strategi for den her uddannelse (Hhx
  Sj, David)

3
Gymnasie- og klasserumskultur

• Ph.d. Social differentiering og mobilitet i
  gymnasiet kulturel praksis, sociale positioner
  og mulighed for inklusion
• Hvordan giver gymnasiekulturen sig til udtryk i
  klasserummet?
• Og hvordan er dette med til at skabe forskellige
  betingelser og muligheder for elevernes inklusion
  (positioner og deltagelse) i gymnasiet?
• Kvalitativ undersøgelse observation og
  interviews (5 skoler/klasser og 46 elever).
• 1. g - Elevpraksisser og arbejde med at finde sig
  til rette i gymnasiet og i klasserummet

4
Elevpraksis og klasserumskultur i et
relationelt perspektiv

• Analyse af det, eleverne skal finde sig til
  rette i Gymnasie-kultur som den giver sig til
  udtryk i klasserummet (værdier, logikker og
  organisatorisk/pædagogisk. Kulturel praksis)
• Klasserummet i feltanalytisk perspektiv Social
  differentiering, forskelsproduktioner og
  positioner i gymnasiet. Dannelsen af sociale
  forskelle og fællesskaber, værdihierarkier.
• Kulturelle betingelser for elevernes adgang til
  de forskellige positioner praktisk og symbolsk
  betydning af kulturel praksis.
• Elevernes måder at forholde sig til
  gymnasiekulturen, den sociale orden,
  deltagelsesstrategier, investeringer og
  fællesskabsorienteringer. Bekræfter eller
  udfordrer de den?
• Indblik i hvordan gymnasiekulturen viser sig som
  selekterende og differentierende for elevernes
  muligheder for at deltage i undervisningen.

5
Det fysiske rum, pladser og forestillingen om det
frie valg

• Man er meget mere aktiv oppe foran, for dernede
  bagved kan man nærmest sidde og falde lidt hen og
  sidde og slappe lidt af, og der er ikke så meget
  knald på, men oppe foran står lærerne der jo.
  (Asbjørn, Hhx Sj)
• I matematiktimen sætter Thomas sig på forreste
  række. Dette bliver hurtigt kommenteret af
  drengene på bagerste række, som han normalt
  sidder med. De råber grinende til ham Hvad så,
  din tøffelhelt?!. Thomas vender sig irriteret
  mod drengene og råber tilbage Hey, hvad er der
  med dig, din barnerøv. Jeg skal have hjælp til
  matematikken, så jeg vil sidde oppe foran. (Stx
  Kbh II)
• Klasserumsundervisning og fysiske pladser gt
  adgang til under-visning og til
  (arbejds-)fællesskaber. Aktive og passive
  pladser.
• At finde/kende sin plads. Udfordre logikken,
  kaldes til orden.
• Doxa forrest for dem der kan - adgang og
  koncentration.
• Frit valg forstærker og reproducerer forskelle
  og skel.

6
Deltagelsesstrategier forskelsgørende
praksisser markering og udplukning

• Erik Jeg synes, det er godt, de udplukker. For
  eksempel for sådan en som mig. Hvis jeg ikke får
  taget mig sammen til det, så er det sgu meget
  godt, at jeg bliver udplukket engang imellem, så
  får jeg mig taget sammen og får sagt bare lidt.
  ()
• Asbjørn Jeg har bare sådan en idé om, og det
  synes jeg også, jeg har hørt et sted, at
  gymnasiet, det var noget, hvor man selv skulle
  tage sig sammen, og man selv skulle bruge
  energien på at række hånden op. Så synes jeg, det
  er noget mærkeligt noget med det udplukning, for
  det føler jeg, var noget, man gjorde i
  folkeskolen. For nu er det virkelig et
  selvstændigt valg, og hvis man har lyst til at få
  en god karakter, skal man række hånden op hele
  tiden og selvfølgelig også sige nogle kloge ting,
  i stedet for ligesom at... (Hhx Sj)
• Doxa Eget ansvar, selvstændigt valg og at
  tage sig sammen
• Markering selvsikkerhed, engagement,
  disciplin. Plukning mangel.
• Investering. Spille spillet, anerkendelse og
  position. Syns-punkt, vise position, kamp
  for bevare / indtage position, markere forskel.
• Værdisætning praktisk sans. Fisken i og
  udenfor vandet.

7
Praktisk sans, forbedringer, anerkendelse og
motivation

• Det er noget, jeg aldrig har prøvet før - jeg
  føler sådan, ikke en tilfredsstil-lelse, men når
  der kommer en lærer og klapper mig på ryggen og
  siger, 'Det er godt at se, du er aktiv'. Det har
  jeg aldrig prøvet før. () Og det er rigtig fedt,
  fordi det altid har været sådan noget... Jeg har
  altid været til samtaler, fordi jeg ikke har
  lavet mine lektier og så videre. (Hhx Sj,
  Asbjørn)
• Tobias hvis en lærer kommer ind sådan Nu får
  vi lige overstået det her, og så forstå det eller
  lad være, og så går jeg igen det betyder jo
  meget. Jeg vil sige, at læreren betyder faktisk
  næsten det hele. Selvfølgelig skal vi selv være
  interesseret i at lære det, men hvis læreren ikke
  er interesseret i at lære os det, så er det jo
  rimelig let at sige Så lærer vi det ikke.
• Rikke Men det er også sådan én som Anton
  (matematiklærer), der kun kan forklare tingene på
  én måde, der mister man altså virkelig mange folk
  ved at være så ensporet, hvorimod Pia
  (dansklærer) hun måske kan sætte sig ind i mange
  menneskers holdning, og hun kan relatere til
  rigtig mange mennesker med den person, hun er.
  (Hhx Sj, grp. 2)
• Tilegnelse af praktisk sans beslutning, adgang,
  indsats og anerkendelse.
• Indsats der lønner sig, gælder ikke alle. Ny
  position stræber eller en af os?
• At blive genkendt som god elev, anerkendelse
  for indsats, motiverer.
• Lærerkrav At give forskellige forklaringer og
  relatere sig til flere elever.

8
Klassen og de anerledes faglig og social
selvsikkerhed

• Mads lidt anerledes er de vel på én eller
  anden måde. () Katja, hun siger meget lidt,
  synes jeg. Jeg har ikke rigtig snakket med hende.
  Hun virker ikke sådan meget deltagende.
• Jonathan Hun laver sine ting. Når man arbejder
  med hende, så laver hun det, og hun følger med i
  undervisningen. Det er overhovedet ikke det. Jeg
  tror bare ikke, at hun er så selvsikker på at
  sige så meget.
• Dennis Hun er ikke så selvsikker på sig selv,
  tror jeg (Stx Sj, grp.2)
• Rikke Han er bare for overlegen og for arrogant
  i sin måde at frem-lægge det på, og det er jo
  hele tiden ham, der bliver taget, hvor vi andre
  måske ikke Vi føler lidt, det er ham, der bliver
  taget hele tiden.
• Tobias Og det er jo også det, der kan (Rikke
  skabe lidt splid.). Ja, få os til at blive
  irriterede på ham, fordi Jeg vil bare gerne
  vise mig selv hele tiden, og eg skal være i
  fokus, og jeg skal helst kunne vise hele tiden,
  at det er mig der kan det (Hhx Sj, grp. 1)
• Balance mellem social og faglig deltagelse
  klassens normer.
• Den gode elev, mellem den gode skoleelev og den
  gode kammerat.
• Krav om at dele ud af sin viden og ikke
  udstille andre.

9
Fællesskaber og ensartethed

• Jeg tror også, det er meget, hvor du sad i
  klassen til at starte med. For nu sidder jeg på
  bageste række, og så snakker man med dem på
  bageste række. Og så i frikvartererne bliver man
  siddende ved ens computer, eller også gør man ned
  i frikvarteret med dem fra bageste række (). Man
  gør jo ikke op og sætter sig et nyt sted, for vi
  er jo nogle sindssyge vanedyr, ikke. Så vi kommer
  ind og sætter os pådet samme sted, og de samme
  mennesker kommer ind, og man snakker med de, og
  det er jo dem, man kommer til at snakke mest med
  og lære bedst at kende, og så de andre, det er
  måske half and half, man snakker med dem en gang
  imellem, og man siger hej, når man møder dem, men
  det er ikke sådan (Hhx Kbh, grp. 1)
• Dannelsen af et mønster og vanskeligheden ved at
  bryde det
• Forventningen at det er her man finder venner
  for livet.
• bare én af dem er i nærheden af mig, så er det
  godt nok.
• Tilbøjelige til at samle sig, at forenes som
  praktisk gruppe og på den måde forstærke deres
  lighedspunkter (Bourdieu)
• det har været med til at give os et skub - ny
  relation, tegn på brud.

10
Opsamlende pointer

• Indblik i den kulturelle praksis i gymnasiet, og
  hvordan denne har betydning for elevernes
  muligheder og betingelser for at finde sig til
  rette i gymnasiet.
• Blik for de forskelsskabende praksisser i
  gymnasiet og hvordan disse viser sig i
  klasserummet. Social differentiering i gymnasiet
  ofte betragtet som individuelle valg. Forskelle
  både noget der er, og noget der skabes.
• Forestillingen om det frie valg - gavner dem der
  kan, og gør det vanskeligere for dem, der skal
  lære. Reproducerende effekt.
• Brud på rutiner og vanens magt. Behovet for at
  blive skubbet og rammernes betydning for
  elevernes deltagelse og fællesskabsdannelse.
• Klasserummets organisering og pædagogiske praksis
  har betydning fokus på variation i former for
  deltagelse, adgang til deltagelse og rammesætning
  af arbejdsfællesskaber, fysiske placeringer i
  klasserummet.
• Elevernes deltagelse i undervisningen afhænger
  ikke alene af deres viden, kunne eller
  forberedelse men også af relationerne i klassen
  og grundlaget for disse.

11
Inkluderende klasserumskultur

• Inkluderende klasserumskultur lige adgang til
  deltagelse og udvidet blik på værdifulde bidrag i
  undervisningen?!
• Kultur som dynamisk og relationel kræver
  involvering fra mange aktører elever, lærere,
  skole, vejledere, forældre.
• Projekternes forandringsperspektiv?- Ændring af
  kulturel praksis undervisnings- og
  deltagelsesformer i gymnasiet?- Ruste eleverne
  til at indgå / deltage i praksisserne?- Rum for
  (værdisætning af) andre praksisser?
• Kulturændring skole, lærere, elever? Hvordan?