P - PowerPoint PPT Presentation

1 / 22
About This Presentation
Title:

P

Description:

Navn (Sidehoved/fod) ... Fast kontaktperson Indledende samtale Opfordring til medinddragelse Opm rksomhed overfor p r rende som ikke nsker medinddragelse ... – PowerPoint PPT presentation

Number of Views:46
Avg rating:3.0/5.0
Slides: 23
Provided by: HES71
Category:
Tags: fast

less

Transcript and Presenter's Notes

Title: P


1
Pårørendes forventninger og behov for
medinddragelse
  • Oplæg på Medicinsk afdeling C., Århus
    Universitetshospital 8.-9. januar 2008
  • Henriette Frees Esholdt, Enheden for
    Brugerundersøgelser

2
  • Pårørendes forventninger og behov for
    medinddragelse i patienters indlæggelsesforløb
  • - en kvalitativ undersøgelse af pårørende til
    medicinske patienter

3
Begrebsafklaring
  • Definition af pårørende
  • Den person der af patienten udpeges som sin
    nærmeste, og som patienten derfor inddrages i sit
    sygdoms- og indlæggelsesforløb. Pårørende kan
    være relateret til patienten som
    partner/ægtefælde, familie (forældre, børn,
    søskende m.m.) eller som ven/bekendt.
  • Definition af medinddragelse
  • Hvorledes den pårørende involveres i en række
    forhold under patienters indlæggelsesforløb (fx
    informationsudveksling og samtaler mellem
    personale og pårørende, pårørendes
    følelsesmæssige støtte til patienten, personalets
    følelsesmæssige støtte til pårørende, deltagelse
    i beslutninger og planlægning af patientens
    behandlingsforløb. Derudover pårørendes praktiske
    hjælp til patienten i forbindelse med eksempelvis
    informationssøgning, hjælp ved lægesamtaler,
    kontakt til patientens sociale netværk, pleje af
    patienten).

4
Baggrund for undersøgelsen
  • Den Landsdækkende Undersøgelse af
    Patientoplevelser 75,3 af patienterne vurderer
    at deres pårørende er blevet inddraget i et
    passende omfang, mens 24,0 vurderer at deres
    pårørende er blevet inddraget for lidt. Skal
    pårørende i højere grad medinddrages i
    patientforløb er viden om pårørendes behov og
    forventninger central.
  • Pårørende kan både praktisk og følelsesmæssigt
    involveret i patienters indlæggelsesforløb,
    hvorfor det er vigtigt at fremme viden om
    pårørendes behov for støtte og involvering i et
    patientforløb.
  • Selvom involvering af patienter og pårørende er
    et indsatsområde i kvalitetsudviklingen tages der
    ofte udgangspunkt i patientperspektivet på
    medinddragelse.
  • Pårørende og patienter har forskellige oplevelser
    af at indlæggelsesforløb.
  • Pårørende har forskellige behov og forventninger
    til medinddragelse.

5
Formålet med undersøgelsen
  • At indsamle viden om pårørendes oplevelser i
    mødet med sygehusvæsenet med henblik på, at opnå
    indsigt i pårørendes forventninger og behov for
    medinddragelse i patientforløb.
  • At udarbejde forslag til hvordan
    sundhedspersonale kan medinddrage pårørende.

6
Metode
  • 11 kvalitative forskningsinterview med
  • Pårørende til indlagte patienter på medicinske
    afdelinger på Glostrup, Gentofte, Herlev og
    Holbæk Hospital.
  • Pårørende til patienter der har givet tilladelse
    til inddragelse af pårørende.
  • Pårørende til patienter der har været indlagt
    minimum fem dage (akut eller planlagt).
  • Pårørende til patienter, der ikke er døende.
  • Pårørende til patienter, der er over 18 år.
  • Pårørende der er over 18 år.
  • Pårørende der er etnisk danske
  • Forskningsinterviewene omhandlede
  • Baggrundsoplysninger
  • Besøg
  • Omfanget af og eksempler på medinddragelse
  • Viden
  • Interaktion med sundhedspersonale
  • Barrierer for medinddragelse
  • Forventninger til medinddragelse

7
Undersøgelsens temaer
  • Bevæggrunde for medinddragelse
  • Kommunikation med sundhedspersonale
  • Information
  • Samarbejde med personalet
  • Hæmmende faktorer for medinddragelse

8
Bevæggrunde for medinddragelse
  • Patientens tilstand
  • - Behovet for medinddragelse varierer i forhold
    til patientens fysiske og psykiske tilstand.
  • () man kan sige, når gamle mennesker er
    indlagt, så er det ikke altid, de selv gør
    tilstrækkeligt opmærksom på, hvad det er, der gør
    ondt, og hvad det er, de vil have. Så der må man
    altså nogle gange være deres advokat og formulere
    det. (Datter)
  • Personlige grænser
  • - Grænser i forhold til medinddragelse i
    personlig pleje.
  • Jeg kan ikke tage min mor i bad og vaske hende
    fra top til tå, jeg kan ikke. Det er måske fordi,
    det er min mor. Det går meget tæt på. Men jeg
    ville godt f.eks. kunne børste hendes gebis.
    (Datter)
  • - Grænser i forhold til medinddragelse i
    patientens sociale eller psykiske problemer.

9
  • Patientens forbehold
  • - Patienter kan sætte grænser for pårørendes
    ønsker om medinddragelse (fx hvis patienter ikke
    vil involvere pårørende unødigt, ikke vil være
    til besvær, eller pga. frygt for at inddragelse
    af pårørende vil påvirke indlæggelsesforløbet
    negativt).
  • Min mor har sagt, mine døtre er gode til at
    komme, men de skal heller ikke involveres mere
    end det, for de har deres eget liv. Det er jeg
    taknemmelig for. (Datter)
  • Pårørendes vurdering af behandling og pleje
  • - Behovet for medinddragelse varierer i forhold
    til vurderingen af plejen og behandlingen.
  • Jeg bliver irriteret, når jeg kommer, og hans
    trøje den hænger. Han havde bar overkrop, og der
    var gennemtræk. Så gik jeg ud og sagde, vil I
    ikke godt være søde og sørge for at give ham tøj
    på, han har det med lungerne og han hoster?.
    (Datter)

10
Kommunikation med sundhedspersonale
  • Kommunikationens karakter
  • - Forventninger om at personalet er venlige i
    deres fremtoning og har god indføling, samt tid
    til kontakt (fx i forbindelse med spørgsmål,
    forespørgsler m.m.).
  • Meningsfuldhed
  • - Forventninger om klare og meningsfulde
    argumenter for handlinger, udsagn og
    anbefalinger.
  • Hvis du bare får sådan et øhh, nej, det går
    ikke. Så forstår du ikke meldingen, hvis det
    bare er et nej. Du skal have ligesom et argument
    hvorfor. (Datter)

11
  • Telefonkontakt
  • - Godt når der er behov for en opdatering på
    patientens situation.
  • - Forventer at personale kan give en hurtig
    briefing over telefon.
  • - Foretrækker kommunikation over telefon
    (pårørende oplever det som bedre med
    kommunikation over telefon end med møde, samt det
    er tidsbesparende).
  • Kontaktperson
  • - Værdsætter én sundhedsfaglig kontaktperson
    blandt personalet.
  • Det er godt, at der fra starten er en, der
    kommer og siger, jeg er din kontaktperson. Men
    hende får min kone ikke ret meget ud af. Det er
    ikke sådan, at hun kommer og siger, er der noget
    i dag?. Jeg kan ikke rigtig blive klog på, hvor
    meget kontaktperson hun er. (Ægtefælle)
  • NB Det er vigtigt at klargøre hvad de pårørende
    kan forvente af en kontaktperson.

12
Information
  • Stort behov for løbende information
  • - Behov for at information hovedsagelig
    videregives på initiativ af personalet (pårørende
    vil ikke forstyrre/være til gene for personalet).
  • Men jeg mangler stadig lidt information fra
    hospitalet, og det har undret mig, at jeg ikke
    får det. Det er mig, der skal spørge og være
    proaktiv hele tiden. (Datter)
  • - Forventer ærlige og klare udmeldinger om
    patientens situation (fx patientens tilstand,
    behandlingsforløb og prognoseudsigter, men også
    patientens følelsesmæssige tilstand).
  • - Information skal være entydig og afklare
    tvivlsspørgsmål.
  • Noget af personalet har nogle gange sagt, du
    må godt selv tage i skabene, og andre siger, man
    ikke må. Det er lidt svært.()Pludselig står der
    en og siger, det må man ikke. Og så siger jeg,
    jamen, det fik jeg at vide i går, at jeg godt
    måtte. Det er altså virkelig noget, der slet
    ikke er enighed om(Datter).
  • - Forventninger om kontinuerlig information

13
  • Velkomstinformation
  • - Stort behov for både skriftlig og mundtlig
    information ved ankomst til afdelingen.
  • - Efterspørgsel på information om hvordan man
    skal agere i rollen som pårørende (fx hvad kan de
    pårørende forvente i forhold til kontakt til
    personale, besøgstider, afdelingskultur m.m.?).
  • () Jeg vil gerne høre om mine muligheder, og
    vide, hvordan man har mulighed for at agere.
    Måske sådan en orientering. En brochure eller et
    eller andet om, hvilke rettigheder eller
    muligheder jeg har som pårørende(Søn).
  • Lægekontakt
  • - Behov for information fra læger (ikke kun fra
    patienten eller plejepersonalet).
  • - Samtaler og kontakt med lægerne opleves som
    overfladisk og proforma.
  • Jeg var med i modtagelsen, men ellers har jeg
    ikke haft spor kontakt med en læge. Det skuffer
    mig sådan set. Der kunne godt være efter f.eks. 8
    dage en samtale. Selvfølgelig skal de da lige
    have lov til at undersøge patienten, inden de ved
    noget, men så vil jeg nok synes, at efter 8 dage
    kunne de godt indkalde de pårørende til en
    samtale. De ved trods alt mere om, hvad tankerne
    er. (Ægtefælle)

14
Samarbejdet med personalet
  • Initiativer til medinddragelse
  • - Vil gerne spille en mere aktiv rolle som
    pårørende, og ser sig selv som ressourcepersoner.
  • - Oplever at personalet i højere grad bør tage
    initiativ til medinddragelse.
  • Pårørende som patientens talerør
  • - Personale bør mere aktivt bruge pårørendes
    viden om patientens livssituation og hverdag (fx
    sygdomsforløb, spisevaner, medicinforbrug m.m.).
  • De kunne godt indkalde den nærmeste pårørende
    og spørge, hvordan patienten normalt er
    derhjemme, hvis der var noget. For mit
    vedkommende med min kones sygdom, hun er så svært
    handicappet, det kan de ikke se efter de otte
    dage, de har haft hende indlagt. Der vil jeg nok
    synes, at hvis de spurgte mig, så kunne de få
    lidt mere viden. (Ægtefælle)
  • Uhensigtsmæssig medinddragelse
  • - Pårørende kan føle sig tvunget til
    medinddragelse pga. travlhed på afdelingen.
  • Hun var meget skidt, og hun kunne ikke sidde op
    og spise. Ja, men så kan jeg jo sidde der, når
    hun får sin mad. Så behøver de ikke være der. Det
    kan jeg måske nok være lidt fornærmet over. ()
    Jeg følte bare, at nu kunne de rende videre, nu
    var jeg der jo. Det var uudtalt (Mor).
  • - Uhensigtsmæssig ansvarsfordeling mellem
    pårørende og personale.
  • Det er jeg lidt bange for, at når man skal være
    der længe, at personalet forventer det lidt, at
    de pårørende kommer hver dag osv. Okay, så tager
    vi det måske lidt laissez faire med nogen ting.
    Det er jeg sådan lidt bange for, men det er ikke
    sket endnu (Datter).

15
  • Koordinering af samarbejde
  • - Behov for at kontaktperson afdækker pårørendes
    behov for medinddragelse og koordinerer hvordan
    pårørende aktivt kan hjælpe under indlæggelsen.
  • Aflastning og støtte til pårørende
  • - Åbne overfor følelsesmæssig støtte fra
    personale.
  • De så, at jeg var meget ulykkelig. Jeg har
    grædt ud ved mange skuldre og har siddet inde på
    et kontor. Der har de været fantastisk søde, det
    har virkelig været dejligt. (Ægtefælle)

16
Hæmmende faktorer for medinddragelse
  • Travlhed
  • - Pårørende afstemmer deres behov for
    medinddragelse alt efter hvor travlt personalet
    har det (pårørende vil ikke føle sig som en
    belastning for personalet).
  • Jeg ved, på et tidspunkt var der én
    sygeplejerske til 23 indlagte. Jeg siger bare, så
    er jeg heller ikke meget for at gå ud og sige
    noget til den sygeplejerske. (Datter)
  • Personalets attitude
  • - Pårørende vil ses som ressourcepersoner, ikke
    som en belastning.
  • Jeg fik faktisk direkte af vide af en
    sygeplejerske Tror du ikke du skulle holde op
    med at spørge så meget, og af en anden Er du
    klar over, jeg har brugt 10 minutter af min tid
    til at tale i tlf. med dig. Jeg har 20 patienter
    at tage mig af, så jeg må lægge på nu. (Datter)

17
  • Dårlig hygiejne
  • - Dårlig hygiejne er en barriere for pårørendes
    ønsker om medinddragelse.
  • Jeg siger bare, det er ikke særlig lækkert at
    sidde og snakke med sin mor, og der ligger en
    morgenkåbe med bremsespor. Og her står der en
    toiletstol, det er ikke så vanvittigt lækkert. I
    starten, da vi besøgte hende, havde vi gerne lidt
    kaffe og sådan med ind, nu kan vi ikke. Vi kan
    ikke få en bid ned. (Datter)
  • Fysiske rammer/faciliteter
  • - Mangel på faciliteter og hjælpemidler hindre
    en aktiv medinddragelse.

18
Konklusion
  • Forskelle i pårørendes ønske for medinddragelse
  • Generelt vil pårørende gerne medinddrages som
    ressourcepersoner i højere grad og personalet
    må gerne tage initiativ hertil
  • Forståelse for personalets travlhed og manglende
    overskud til at medinddrage pårørende
  • Pårørende ønsker samarbejde med alle
    personalegrupper særligt lægekontakt
    efterspørges

19
Anbefalinger
  • Fast kontaktperson
  • Indledende samtale
  • Opfordring til medinddragelse
  • Opmærksomhed overfor pårørende som ikke ønsker
    medinddragelse
  • Løbende statusmøder med personalet
  • Mere kommunikation med læger
  • Planlægning af, hvilke aspekter af patientens
    indlæggelsesforløb, pårørende ønsker at deltage i
  • Vær opmærksom på, at der ofte er flere pårørende
    tilknyttet en patient
  • Gør brug af pårørendes viden om patienten
  • Gør opmærksom på at pårørende skal passe på sig
    selv
  • Udarbejdelse af 10 gode råd til pårørende

20
Forskelle i pårørendes forventninger og behov for
medinddragelse
  • Forskelle i pårørendes behov for og ønsker om
    medinddragelse varierer i forhold til forhold der
    gør sig gældende både hos den pårørende og
    patienten (fx patientens fysiske og psykiske
    tilstand, pårørendes personlige grænser m.m.)
  • Der er individuelle variationer blandt pårørende
    i relation til hvilke forhold, der har betydning
    for deres medinddragelse individuelle
    bevæggrunde.
  • Der kan være forskelle i pårørendes ønsker om
    medinddragelse i forhold til køn, alder,
    uddannelse og etnicitet.

21
  • Pårørende med en etnisk minoritetsbaggrund kan
    have særlige behov og forventninger om
    medinddragelse?
  • Spørgsmål om etniske minoritetspatienters
    oplevelser af medinddragelse af deres pårørende i
    forbindelse med et indlæggelsesforløb. Fra
    igangværende undersøgelse om etniske minoriteters
    oplevelser i overgangen mellem primær- og
    sekundærsektor.

22
www.patientoplevelser.dk
Write a Comment
User Comments (0)
About PowerShow.com