Peter Nedergaard Kuhn og paradigmebegrebet Kuhns nye efterskrift til bogen

1
Peter NedergaardKuhn og paradigmebegrebetKuhns
nye efterskrift til bogen The Structure of
Scientific Revolutions fra 1962. En af de mest
citerede videnskabsteoretiske bøger

• Dagsorden
• Paradigmebegrebets to betydninger
• De videnskabelige samfund
• Paradigmets sociologiske betydning
• Perception og fortolkning
• Teorivalg og relativisme
• Kuhn og hans kritikere
• Paradigmer i samfundsvidenskaben

2
Paradigmebegrebets to betydninger

• Kuhn Paradigmebegrebet har heri to forskellige
  betydninger
• Den sociologiske betydning Et paradigme er en
  samling af ideer, værdier, teknikker osv., som er
  fælles for medlemmerne af et givet videnskabeligt
  samfund som fx kemikere, antropologer osv.
• Den mønstergyldige betydning En måde at løse
  videnskabelige problemer på, som træder i stedet
  for udtrykkelige regler. Denne er den mest
  nyskabende og dybe betydning af begrebet
  paradigme.

3
Videnskabelige samfund

• Et videnskabeligt samfund
• Udøvere af et videnskabeligt specialområde.
• Har tilegnet sig samme faglitteratur.
• Har uddraget nogenlunde den samme lære heraf.

4
Grænserne for standardlitteraturen

• grænserne for et videnskabeligt emne
• Her foregår kommunikationen nogenlunde let.
• Faglige bedømmelser er forholdsvis enstemmige.
  Selv når der er forskellige teoretiske skoler.
• På tværs af de videnskabelige samfund er det
  sværere.

5
Videnskabelige samfund eksisterer på forskellige
niveauer

• Alle naturvidenskabsmænd
• fysikere atomfysikere
• Alle samfundsvidenskabsmænd
• politologer international politik-forskere-
  udlandsforskere

6
Videnskabens faser
Krise Ses når en række skoler begynder at
konkurrere om at dominere et bestemt
videnskabeligt område. Kan fremkaldes af
arbejdet i det videnskabelige samfund. Men også
af nye videnskabelige metoder og instrumenter.
7
Videnskabens faser

• Revolution
• Indebærer at antallet af videnskabelige skoler
  reduceres kraftigt.
• Er udtryk for, at der sker et paradigmeskift.
• Medfører ofte en form for ændring af et
  gruppetilhørsforhold.
• Ikke kun store revolutioner a la Kopernikus,
  Newton, Darwin og Einstein.

8
Videnskabens faser

• Normalvidenskab
• Herefter begynder en effektiv videnskabelig
  praksis.
• Først på dette tidspunkt er normalvidenskabelig
  gådeløsning mulig.
• Nu er et fast videnskabeligt paradigme igen
  accepteret.

9
Paradigmets sociologiske betydning

• det, der er til fælles for et videnskabeligt
  samfunds kommunikation og faglige bedømmelser.
• Et bedre ord end paradigme i dets sociologiske
  betydning er faglig matrix.
• Den faglige matrix elementer
• Symbolske (ofte matematiske) generalisationer
• En videnskabs styrke forøges med antallet af
  symbolske generalisationer.
• F ma (kraft masse x acceleration Newtons 2.
  lov)
• Revolutioner indebærer bl.a. forkastelsen af
  tidligere generalisationer, hvis styrke tidligere
  har bestået i, at de blev betragtet som
  tautologier.

10
Paradigmet i dets sociologiske betydning
Den faglige matrix elementer 2) Modeller/
antagelser Alle modeller både heuristiske og
ontologiske har ens funktioner. Bl.a.
udstyrer de gruppen med foretrukne eller
tilladelige analogier og metaforer. Fx Newton
Verden bebtår af masse. Hvad vil med andre ord
blive accepteret som en forklaring?
11
Paradigmet i dets sociologiske betydning

• Den faglige matrix elementer
• 3) Metodologiske værdier
• Fælles for de fleste (natur)videnskabsmænd.
• De mest indgroede drejer sig om forudsigelser
• kvantitative forudsigelser frem for kvalitative,
• margenen for tilladelige fejl skal overholdes,
• teorier bør være enkle, modsigelsesfrie og
• forenelige med andre teorier.
• Nogle er personafhængige. Andre knyttes til
  gruppen.

12
Paradigmet i dets sociologiske betydning
Den faglige matrix elementer 4) Forbilleder/
mønstereksempler Består bl.a. i de konkrete
problemløsninger, som studenter møder fra
begyndelsen af deres videnskabelige
uddannelse. Eksempler fra fysikken Problemer
fra det skrå plan og de keplerske baner.
Samfundsvidenskaben Problemer som hvorfor
demokrati?, hvorfor markedsøkonomi? og
hvorfor retsstat?. De tillærte
lighedsrelationers rolle. Uudtalt viden.
13
Grundvilkår for videnskab Ingen neutral
perception

• Individer opdraget i forskellige samfund opfører
  sig forskelligt ved visse lejligheder som om de
  perciperede forskellige ting.
• Stimuli, perception og fortolkning er m.a.o.
  forskellige ting. Der er megen tidligere erfaring
  indeholdt i forvandlingen af stimuli til
  sanseoplevelser. Processen er i videnskaben
  formidlet via en udannelse.
• Hvad perceptionen overlader til fortolkningen at
  fuldende afhænger i allerhøjeste grad af
  karakteren og omfanget af den forudgående
  erfaring og uddannelse.

14
Kan teorier sammenlignes?

• Teorivalg sker ikke fuldstændig logisk. Ingen
  systematisk afgørelsesprocedure. Men uanset hvad
  angives de samme grunde nøjagtighed, enkelhed,
  frugtbarhed osv.
• Teorivalget sker i specialistsamfundet snarere
  end hos dets enkelte medlemmer. Gruppens
  medlemmer finder i den forbindelse én klasse af
  argumenter afgørende snarere end en anden.
• Processen består i overtalelse. Det kan føre til
  en revolution, hvor der vendes op og ned på
  kategorierne i det pågældende videnskabelige
  samfund.
• Et paradigmeskifte indebærer et
  kommunikationssammenbrud. Kan heles ved, at
  tidligere teorier oversættes uden at de hermed
  frakendes værdi. Samtidig også en slags forsøg på
  omvendelse.

15
Relativisme?

• Nej, for ikke alle teorier lige gode.
• Nogle teorier kan være bedre end andre med hensyn
  til
• Nøjagtige forudsigelser.
• Relation til dagligdags emner.
• Løsning af forskelligartede problemer.
• Herudover er enkelhed, omfang og forenelighed med
  andre teorier vigtigt.
• Dette indebærer, at senere videnskabelige teorier
  er bedre end tidligere til at løse gåder/
  puzzles.
• Men er de senere teorier også sandere
  afbildninger af virkeligheden?
• Nej, teoretisk udvikling er ikke en teoretisk
  udvikling m.h.p. mere og mere ontologisk korrekte
  teorier. Fx er Aristoteles ontologisk tættere på
  Einstein end Newton.

16
 Videnskabens natur
Er og bør. Blandes de? bør de blandes?
Skal de holdes adskilt? Kan paradigmebegrebet
anvendes på andet end naturvidenskaben? Ja,
m.h.t. til ideen om, at traditionsbundne perioder
afløses af ikke-kumulitative perioder i
videnskabens udvikling. Men ellers? Faktum er,
at samfundsvidenskaben har taget
paradigmebegrebet til sig.
17
Kuhn og Popper

• Ligheder Begge gør op med det gældende
  kontinuitetsbillede
• Forskelle Popper Forkaster uden tøven teorier,
  der bliver modsagt af iagttagelser. Bør?
  Idealistisk, urealistisk.
• Kuhn Viden er på kort sigt dogmatisk. Enhver
  teori svømmer i et hav af anormalier2. Men vi
  forkaster ikke teorierne af den grund.

18
Instrumentalisme

• Kuhn instrumentalist med hensyn til
  videnskabelige teorier
• Er ikke repræsentanter eller billeder af
  virkeligheden, men instrumenter for at forstå og
  forudsige fænomener
• Der findes ikke nogen virkelighedens egentlige
  natur
• Men forskerne tror, at deres teorier er
  afbildninger af virkeligheden, og de skjuler
  diskontinuiteterne. Det skal de blive ved med.
  For det styrker teorierne her og nu.

19
To kritikere af KuhnImre Lakatos (elev af
Popper)

• Tog dele af kritikken til sig sofistikeret
  metodologisk individualisme
• Forskningsprogram paradigme hos Kuhn
• Med definerede karakteristika hård kerne
  ideer til, hvordan den hårde kerne forsvares.
• Man skal kun forlade et forskningsprogram, hvis
  et bedre byder sig til.
• Vurderingen af et forskningsprogram er imidlertid
  ikke en simpel affære.
• Det kræver bl.a. et fælles sprog. Findes et
  sådant?

20
To kritikere af KuhnPaul Feyerabend

• Kritik af Kuhns idé om, at ét paradigme er og bør
  være enerådende.
• Bedre med konkurrerende paradigmer.
• Mere anarkisme. Anything goes.

21
Paradigmer i samfundsvidenskaben

• Forskerne var meget hurtige til at fastslå, at
  paradigmer fandtes i samfundsvidenskaberne.
• Et bredere paradigmebegreb end hos Kuhn.
• Eksempel på paradigme Rational choice-teorien
• Metodologisk individualisme
• Rationel maksimering af præferencer. Præferencer
  er eksogene
• Samfundsfænomener som aggregerede resultater af
  enkeltindividers handlinger.

22
Paradigmer i samfundsvidenskaben

• Rational choice
• Modeller/antagelser realisme menneskelige
  individer er grundlaget
• Forbilleder/mønstereksempler Ligevægtsmodeller i
  økonomien er forbilledet
• Symbolske generalisationer (fx matematik).Ofte,
  men dog ikke altid
• Metodologiske værdier Eksakthed, formel
  præcision
• Styrke. Forklare free-rider problemer.
• Svaghed den normative side er ikke med i
  teorien hvordan dannes præferencer hvordan
  ændres de osv.
• Eksempel Hvorfor stemmer borgere ved valg
  rationel præferencemaksimering?