Depression og angst Symptomer og diagnoser - PowerPoint PPT Presentation

1 / 57
About This Presentation
Title:

Depression og angst Symptomer og diagnoser

Description:

Title: PowerPoint Presentation Author: Jens Elbirk Last modified by: Jes Gerlach Created Date: 11/30/2004 4:27:57 PM Document presentation format – PowerPoint PPT presentation

Number of Views:392
Avg rating:3.0/5.0
Slides: 58
Provided by: JensE4
Category:

less

Transcript and Presenter's Notes

Title: Depression og angst Symptomer og diagnoser


1
Depression og angst Symptomer og
diagnoserÅrsager BehandlingJes Gerlach
2
Mødet med klienten
  • Psykisk sygdom er noget individuelt
  • Kræver indlevelse engagement
  • Husk værdierne respekt, ansvar og faglighed
  • Forebyggelse - tidlig indsats
  • Viden viden erfaring - kompetence
  • Krop-psyke-samspillet

3
Depression og angstKolossalt vigtige emner!
  • Depression og angst er mere pinefuldt end de
    fleste tror
  • Depression og angst nedsætter livskvalitet og
    social funktionsevne mere end de fleste tror
  • Depression og angst er hyppigere end de fleste
    tror
  • Depression og angst kan være ødelæggende ikke
    bare under depressionen, men for livet
  • Depression og angst kan have alvorlige
    konsekvenser (arbejdsevne, sygemeldinger,
    pension, øget risiko for død)
  • Det gælder derfor om at forebygge og behandle
    gennem forståelse for psykologiske og biologiske
    princippers betydning for udvikling og
    helbredelse af depression (psykoedukation!)

4
Livskvalitet med og uden depression
5
Graden af social belastning ved kroniske sygdomme
(WHO)
  • Kroniske sygdomme
  • Modermærke på kinden
  • Kronisk diarré
  • Kronisk gigt
  • Døvhed
  • Nedsat intelligens
  • Blindhed, ubehandlet depression
  • Demens, skizofreni
  • Sociale funktioner
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7

6
Depression og angst kan være ødelæggende for et
normalt livsforløb
  • Starter tidligere end de fleste kroniske sygdom
    som gigt og hjertesygdomme
  • Kommer sent til behandling, ofte med mere end 10
    års forsinkelse
  • Man erkender det ikke som en sygdom
  • Man frygter stigmatisering
  • Man orker ikke at gøre noget ved det
  • Bremser uddannelse, arbejde, samliv mm
  • Ofte langvarige forløb evt kronisk

7
Nogle tal
  • Knap 8000 fik i 2008 tilkendt fp p.gr.a. psykisk
    lidelse
  • Det er ca halvdelen af alle dem, der fik fp
  • 60 øgning på 7 år
  • 50 af de langtidssygemeldte har psykisk lidelse
  • Depression, alt i alt 4 200.000
  • Angsttilstande 5 250.000
  • Misbrug
  • Alkoholafhængige 5 250.000
  • Narkomaner 10.000
  • Skizofreni 1 40.000
  • Demens gt60 år 50.000
  • I alt 500.000
  • Plus ADHD, spise- og personlighedsforstyrrelser..

8
Depressionssymptomerne. Tre kernesymptomer Klient
en skal huske sine første symptomer! 1. Trist
til mode, ked af det, alt håbløst, meningsløst,
tomt Alt er gråt i gråt. Jeg sidder som i en
osteklokke, alt er håbløs og farveløst. Jeg kan
ikke slippe ud2. Mangler lyst til og interesse
for alt, arbejde og fritid Jeg, der tidligere
havde mange interesser, er gået helt i stå og har
mistet al initiativ og lyst 3. Mangler energi
og kræfter. Træt-træt-træt Jeg orker ingenting,
jeg er træt, bare det at stå op, at børste tænder
er uoverkommeligt Forbliver ofte til stede efter
bedring i tilstanden
9
Depressionssymptomerne. Syv ledsagesymptomer
4. Mindre selvtillid end vanlig Jeg føler
ikke, jeg slår til. Jeg tør ikke gå ud. Tænk hvis
jeg skulle møde nogen. Jeg gemmer mig under
dynen 5. Selvbebrejdelser og skyldfølelse Jeg
er uværdig, til skade for omgivelserne. Jeg har
snydt skattevæsenet for 500 kr og bør straffes.
Alle folk taler om det 6. Tanker om død eller
selvmord Jeg kan ikke holde det ud. Bedre at
slippe fri, væk. Det bedste for alle parter ville
være, at jeg ikke var her 7. Problemer med
hukommelse og koncentrationsevne. Jeg kan
ikke fungere mere, ikke læse. Jeg er blevet
dement Ses også efter at de andre symptomer er
svundet
10
Depressionssymptomerne (her melankolske
depres) 8. Psykomotorisk hæmning, fåmælt, ingen
mimik Jeg er lammet psykisk og fysisk, end ikke
græde trods dyb depression 9. Søvnforstyrrelse
Jeg kan ikke falde i søvn, jeg vågner tit, og
klokken 4 om morgenen starter døgnets værste
timer. Jeg plages af vanvittige tanker og kan
ikke se nogen vej frem 10.Ingen appetit Det
første symptom, jeg opdagede, var at jeg havde
tabt 5 kg (Jytte Hilden)
11
To særlige depressionstyper
  • Melankoliform
  • Psykomotorisk hæmning
  • Sover kun lidt og afbrudt
  • Værst om morgenen
  • Lammelse af følelser/tanker manglende reaktivitet
  • Nedsat appetit og vægt
  • Atypisk (især kvinder)
  • Ikke psykomotorisk hæmmet
  • Sover meget
  • Værst om aftenen
  • Meget reaktiv
  • Øget appetit (sødt) og vægt
  • Træt, evt tyngdefornemmelse

12
Fire ekstra depressionssymptomer 11. Angst Ses
hos halvdelen, forbundet med stress. Social
angst før depression, panikangst i depressionens
løb. Depression og angst livsfarlig
blanding 12. Irritabilitet og aggressiv adfærd
Den mandlige depression, den aggressive,
udadvendte depr. Negativ og kritisk til alt, en
psykopati-lignende tilstand 13. Smerter og andre
kropslige symptomer Halvdelen. Hoved, bryst,
nakke, mave (vi tænker med tarmen). Forstærker
symptomer , fx stress-kortisol-symptomer BT,
hjerte-kar, immunforsvar Funktionelle lidelser er
belægtet med depression og angst 14. Tab af
sexlyst
13
DepressiondiagnosenForskellige forløbsformer
14
Bipolar affektiv sygdomManio-depressiv lidelse
forskellige forløbsformer
15
Samsygelighed komorbiditetForværrer prognosen
  • Depression sammen med anden sygdom
  • Angst (60)
  • Misbrug (40)
  • ADHD
  • Kropslige sygdomme
  • Enten to adskilte sygdomme eller fælles biologisk
    baggrund (fx hjertesygdom og depression)
  • Symptomerne forstærker hinanden
  • Behandlingen er vanskeligere
  • Større selvmordsrisiko

16
ADHD - for lidt dopamin
  • Hovedsymptomer
  • Opmærksomhedsproblemer
  • Overaktivitet uro - hyperaktivitet
  • Impulsivitet
  • Fører til manglende social kompetence, manglende
    evne til samarbejde og samvær med andre, ser kun
    egne behov, svær at rumme for omgivelserne
  • Reagerer ikke normalt på opdragelse

17
ADHD/ADD
  • Voksen-psykiatrien er endnu ikke fortrolig med
    ADHD
  • Man er man betænkelig ved ADHD-medicin, som
    kendes bedst fra misbrugsmiljøet (speed)
  • ADHD-patienter kommer mest til psykiatrien, når
    de har fået en komorbid diagnose (85), og
    bliver kun behandlet for denne komorbide diagnose
  • ADHD er meget udbredt
  • 3-5 for børn
  • 2-3 for voksne (hyperaktiviteten aftager)

18
ADHDGiver problemer med
  • At holde styr på tiden
  • At organisere og planlægge
  • At holde orden
  • At få ting og sager gjort
  • At vælge og vælge fra
  • At gøre flere ting på samme tid
  • At huske
  • At klare forandringer
  • At orientere sig
  • At opfatte instrukser og anvisninger
  • At stoppe op og tænke, før man handler
  • At forstå de sociale koder
  • At forklare egne behov

19
ADHD/ADDAlvorlige sociale konsekvenser
  • Uddannelsesmæssigt / arbejdsmæssigt
  • Ægteskabeligt mange partnere
  • Kriminalitet
  • Trafikulykker
  • Spiritus- og stofmisbrug

Over 85 af patienterne har mindst én
tillægsdiagnose, og ca. 60 af patienterne har
mindst to tillægsdiagnoser Det er ofte
tillægsdiagnosen, der fører patienten til læge!
20
ADHD/ADDBehandling
  • Psykoedukation til klient og pårørende
  • Struktur struktur struktur
  • Centralstimulerende medicin
  • Hvis angst og depression, skal det behandles
    først

21
Angst
  • Der findes mange forskellige typer angst
  • Angst kan påvirke hele livet
  • Forbliver ofte underdiagnosticeret og
    underbehandlet
  • Man kender ikke de præcise årsager til angst
  • både psyko-sociale og biologiske
  • Man kan selv gøre meget for at udgå/behandle
    angst
  • Viden, åbenhed, god livsstil, kognitive
    principper, selvhjælpsgrupper
  • Angstskole, fobiskole, psykiatriskole,
    erhvervscenter
  • Arbejdsforhold
  • Psykoterapi og medicin
  • Man kan leve et godt liv, selv om man efter
    behandling må acceptere en del angstsymptomer

22
Angst kan være ødelæggende for et helt liv
  • Kommer sent til behandling
  • Erkendes ikke som sygdom
  • Frygter stigmatisering
  • Bliver ofte ikke diagnosticeret, af den ramte og
    af lægen
  • Forløb ubehandlet kronisk forløb
  • en trediedel rask
  • en trediedel lette symptomer, men et aktivt liv
  • en trediedel svære symptomer
  • Hæmmer uddannelse, arbejde, samliv

23
  • Angst består af
  • Angstfølelsen
  • Knugende fornemmelse eller panikanfald,
    dødsangst, frygt for at miste kontrollen og blive
    sindssyg, psykisk spændthed, rastløs,
    uvirkelighedsfornemmelse, søvnbesvær,
    koncentrationsbesvær
  • De kropslige symptomer
  • Hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed,
    kvælningsfornemmelse, svimmelhed
  • Katastrofetankerne
  • Nu går det galt, jeg dør, faretruende
  • Undgåelsesadfærden
  • Man flygter fra stedet, hvor angsten opstår

24
Hvad kommer først- de kropslige eller de psykiske
symptomer?James-Lange-teori
25
Forskellige typer angst
  • Præstationsangst (rysten, hjertebanken)
  • Fobier
  • Enkelfobi (højder, dyr, edderkopper)
  • Socialfobi (samvær)
  • Agorafobi (åbne pladser, gader)
  • Panikangst (uforklarlige angstanfald)
  • Generaliseret angst (vedvarende angst)
  • Tvangstilstande, OCD (spiseforstyrrelser?)
  • Belastningsangst krise-angst, PTSD
  • Somatisering sygdomsangst (hypokondri)
  • Angst som følge af misbrug (stoffer eller
    alkohol)
  • Angst som følge af anden sygdom
  • Depression
  • Kropslig sygdom stofskifte, højt blodtryk,
    lungelidelse

26
Social angst (generaliseret)
  • 2,5 lider af diagnosen socialangst
  • Det begynder i barndom-ungdom
  • Hyppigst hos kvinder
  • Situationen at være sammen med andre mennesker,
    at skulle sige noget, at spise sammen, at
    returnere varer, at lægge an på
  • Symptomerne er
  • Bange for at blive iagttaget af andre eller for
    at opføre sig pinligt
  • Rødmen, sveden, rysten på hænder
  • Frygt for at kaste op
  • Man undgår visse situationer (man kan måle
    tilstandens sværhed i hvor meget man undgår i sit
    liv)
  • Måske undgår man uddannelse, job, kærester,
    venner. Lav selvfølelse
  • Alkohol dulmer her og nu, men fører til
    forværring og kan i det lange løb føre til misbrug

27
Panikangst
  • Pludselige, uventede panikanfald (mere end 4 pr
    måned, 10-20 minutters varighed)
  • Ca 2 får panikangst
  • Kommer pludseligt, som et lyn fra en klar himmel,
    uden ydre årsager, og varer 10-20 minutter
  • Symptomerne er bl.a.
  • Hjertebanken, trykken for brystet,
    kvælningsfornemmelse, svimmelhed
  • Angst for at skulle dø eller blive sindssyg
  • Alkohol dulmer her og nu, men fører til
    forværring og i det lange løb kan føre til
    misbrug
  • Mange udvikler frygt for nye anfald og for de
    steder, hvor tidligere anfald har vist sig
    (agorafobi)

28
Generaliseret angst
  • Vedvarende (gt 6 mdr) ængstelse og bekymringer
  • Ca 3
  • Dobbelt så hyppigt hos kvinder
  • Symptomerne er bl.a.
  • Bekymring for alt og alle, familien, regninger,
    helbred, hus og hjem, ulykker, verdenssituationen,
  • Rastløshed, uro, anspændthed, søvnproblemer,
    muskelspændinger, træthed, spændingshovedpine,
    koncentrationsproblemer.
  • Depression
  • Alkohol dulmer her og nu, men fører til
    forværring og i det lange løb kan føre til misbrug

29
OCD Obsessiv Compulsiv DisorderTvangsforstyrrels
e. TvangsneuroseVedkommende taler ikke om det
  • Tvangstanker Gentagne tanker, tankebilleder,
    indskydelser
  • Tvangstanker er som en indtrængende fjende, der
    besætter sindet og gør det vanskeligt at tænke på
    alt muligt andet
  • Tvangshandlinger oftest en følge af
    tvangstankerne
  • Angst p.gr.a. ubehagelige tvangstanker (fx tabe
    sit barn eller at skulle dø af farlig sygdom).
    Eller angst, hvis tvangshandlingerne ikke udføres
    (fx at forældre vil dø, hvis man kommer til at
    træde på striberne mellem fliserne)

30
PostTraumatisk Stress Disorder
  • Krig, katastrofer, voldsomme trafikulykker,
    røveri. Seksuelle overgreb, voldtægt,
    hjælpeløshed, (livsfarlige situationer) evt
    gentagne episoder
  • Børn omsorgssvigt, seksuel overgreb
  • Jo mere livstruende, jo større risiko for PTSD
  • Udvikles inden for 6 måneder
  • 50 af os oplever voldsomme traumer, mest mænd
  • 5-10 udvikler PTSD, dobbelt så hyppigt hos
    kvinder
  • Voldtægt 90 en uge efter, 40 efter 3 mdr, 20
    efter flere år.

31
PostTraumatisk Stress Disorder (PTSD)Symptomer
  • Tilbagevendende genoplevelse af traumet
    (påtrængende minder, mareridt), stærk ubehag ved
    alt, der minder om oplevelsen
  • Undgår stimuli, alt der minder om traumet, fx
    tv-programmer...
  • Vedvarende symptomer på psykisk overfølsomhed og
    stærke reaktioner på alt
  • Angst, depression
  • Søvnbesvær
  • Irritabilitet, vredesudbrud, støjoverfølsom,
    sammenfaren
  • Koncentrations- og hukommelsesbesvær
  • Forandret følelsesliv ændret personlighed -
    evne til nærhed og kærlighed, mistet engagement i
    alt, isolerer sig, fungerer dårligt socialt og
    familiært (ofte skilsmisse og dårlig arbejdsevne,
    evt arbejdsnarkomani)

32
PTSD-samsygelighed
  • Depression
  • Selvmord (soldater dør ikke under krigen, men
    efter)
  • Misbrug
  • Hallucinationer og vrangforestillinger (sjældent)

33
  • Hvorfor får nogle PTSD, andre ikke?
  • Mange er følsomme i forvejen, fx p.gr.a. psykisk
    lidelse eller dårlig opvækst

34
Det limbiske system med hippocampus (sæde for
følelser og intelligens)
Pande
Nakke
Amygdala
Hippocampus
35
Angsten udspringer i mandelkernen (Amygdala), som
holdes i ro af Hippocampus Hippocampus har at
gøre med - hukommelse og koncentrationsevne -
evne til at modstå stress Når Hippocampus er
svækket, er man mere følsom og reagerer kraftigt
på belastninger og stress
36
Årsager til depression og angstSårbarhed-stress-m
odel
  • Sårbarhed
  • Arv, medfødt følsomhed
  • Flere gener, endnu ukendt
  • Omsorgssvigt særlig følsomhed
  • Hormonændringer
  • Husk de psykologiske faktorer
  • Perfektionisme
  • Afhængighed
  • Negative tanker, lavt selvværd
  • Udløsende stress-faktorer
  • Distress, negativ stress
  • Medicin
  • Kropslig sygdom (infektioner, gigt)
  • Søvnforstyrrelser
  • Kronobiologi
  • Sovemedicin?
  • Alkohol
  • Mangel på motion og aktivitet
  • Manglende lys

37
Hvad kan man selv gøre?
  • Være åben
  • Skaffe sig viden om angst og depresssion
  • Livsstilsændringer
  • Stress, herunder sikre gode arbejdsforhold
  • Undgå alkohol og stoffer (kaffe)
  • Motion
  • Søvn
  • Aktivitet og kontakt
  • Kognitive selvhjælpsprincipper
  • Psykiatriskole selvhjælpsgrupper

38
Hypotalamus (blåt område)
ACTH
Hypofyse
Binyre-bark
Binyre-marv
Kortisol
Nyre
  • Øger blodsukker
  • Mobilisere fedt og protein
  • Svækker immunsystemet

Adrenalin-noradrenalin
  • Øger vågenhed og aktiverer
  • Øger blodtryk og puls

39
Det limbiske system med hippocampus (sæde for
følelser og intelligens)
Pande
Nakke
Amygdala
Hippocampus
40
(No Transcript)
41
Mulige psykiske konsekvenser af stress
Søvnløshed
Angst Panik PTSD
Psykose
42
Undgå stress - Tænk over dit liv og arbejde
  • Dig selv
  • Prioriter dine arbejdsmæssige ambitioner og dine
    materielle værdier. Der er ikke tid nok.
  • Giv dig tid til ro og fordybelse, tænk over din
    prioriteringer Gør du det, du finder vigtigst i
    livet? Det, der giver mest mening for dig.
  • Lav om på dine indbyggede præstationsvaner
  • Mere glæde frem for flere ydelser
  • Brug din følelsesmæssig intelligens, din humor
  • Det er det, du tænker om situationen, der gør dig
    stresset, ikke selve situationen
  • Afslapningsteknik, daglig meditation, Husk
    motion og en god nattesøvn og ikke for meget
    alkohol!
  • Familien
  • Det samme
  • Tal med din partner om eventuelle
    stresssymptomer, om jeres livsværdier, om dit
    følelsesmæssige liv eller mangel på samme
  • Giv jer tid sammen, vis ømhed
  • Mmm

43
Arbedspladsens ansvar De seks guldkorn
  • Indflydelse
  • Mening formål - værdier
  • Forudsigelighed, tryghed
  • Støtte, respekt, tolerance fra ledelse og
    kolleger (ikke konflikter, mobning.)
  • Belønning løn, udviklingsmuligheder,
    anerkendelse
  • Passende krav og arbejdsbyrde

44
Motion er kognitiv fitness!
  • Motion giver glæde, modvirker stress og angst,
    fremmer indlæring og hukommelse
  • Motion forebygger og behandler depression og
    angst
  • Motion stimulerer
  • de aktiverende signalstoffer
  • nervevækstfaktorer
  • væksthormon
  • interleukin-6 (IL-6)
  • blodtilstrømning til visse hjerneområder

45
  • Søvn og angst
  • Søvnmangel og dårlig søvnkvalitet (fx søvnapnø)
    kan føre til angst og stress
  • Det er vigtigt at opretholde en god søvnrytme,
    hvis man vil undgå eller reducere angst og stress
  • Den gode nattesøvn er gratis og bivirkningsfri
    medicin

46
Søvnhistogram ved depression
47
Hormonsvingninger i løbet af et døgn
48
Sov godt de 10 gode råd Gør søvnen til en
nydelse! Få din skønhedssøvn. Det handler om
både din krop og din psyke Godt sovemiljø.
Soveværelset kun til søvn og sex Slap af en
time før sengetid. Undgå stimulerende drikke
Gå ikke sulten eller overmæt i seng Respekter
dit indre ur faste sovetider Motioner mindst
30 minutter Sovemedicin bør undgås eller
reserveres til specielle situationer (stress og
krise, psykoser og andre psykiatriske tilstande)
Med alderen kommer der mindre dyb søvn og
flere opvågninger De vigtigste
søvnforstyrrelser Konsulter lægen og evt. et
søvnlab.
49
(No Transcript)
50
(No Transcript)
51
Antidepressiva
  1. Specifikke antidepressiva (nyere). Fremmer
    signalstofferne serotonin og/eller noradrenalin
    og (dopamin) uden at blokere receptorer
  2. Uspecifikke antidepressiva (ældre) - tricykliske
    Fremmer serotonin/noradrenalin, men blokerer
    desuden adskillige receptorer, hvilket giver
    flere bivirkninger
  3. Atypiske antidepressiva Remeron, Tolvon
    Fremmer serotonin/noradrenalin indirekte
    og blokere enkelte receptorer (histamin, 5HT
    m.fl.)
  4. Agomelatin (Valdoxan)
  5. Nyere antipsykotika Seroquel, Solian. (5HT
    blok )
  6. Abilify stimulerer dopamin
  7. MAO-hæmmere Hæmme signalstoffers nedbrydning
  8. Stemningsstabiliserende medicin Litium, Lamictal
    m.m
  9. Omega-3. Acetylsalisylsyre

52
Serotonin-specifikke antidepressiva
(SSRIer)Anvendelsesområder
  • Depression, terapeutisk og forebyggende.
    Især den melankolske depressionsform
  • Panikangst, socialfobi og generaliseret angst
  • Tvangslidelser (OCD)
  • Funktionelle lidelser (undertiden)
  • Impulsadfærd Irritabilitet, aggression
  • Borderline personlighedsforstyrrelse
  • Følelsesmæssig uligevægt ved demens og
    slagtilfælde
  • Skizofreni med depression og inaktivitet samt
    evt. impulsivitet

53
Medicin mod angst
  • Antidepressiva
  • De nyere antidepressiva, SSRI, SNRI
  • Remeron, Tolvon
  • De gamle antidepressiva, fx Saroten
  • Lyrica
  • Betablokkere
  • fx propranolol
  • Benzodiazepiner?
  • Antipsykotika
  • De nyere antipsykotika, fx Zyprexa
  • De gamle antipsykotika, fx Fluanxol, Truxal
  • Antihistaminer
  • Atarax

54
Benzodiazepinerne
  • Navn mg Tmax (t) T½ (t)
  • Risolid 10 2 72
  • Diazepam 5 1 72
  • Rivotril 0,5 2½ 40
  • Flunitrazepam 0,5 1 24
  • Nitrazepam 5 1 24
  • Lexotan 3 1½ 15
  • Alprazolam 0,5 1½ 12
  • Alopam 15 2 10
  • Halcion 0,125 1 3
  • Imovane 7,5 1 5
  • Stilnoct 10 1 2
  • Sonata 10 1 1

55
Benzodiazepinernes bivirkninger
  • Psykiske bivirkninger
  • træthed, nedsat initiativ og koncentration,
    depression
  • paradox-reaktioner, opstemthed, svigtende
    selvkontrol, aggression
  • Søvnbivirkninger
  • Hang-over
  • Søvnapnø
  • Ændret søvnmønster
  • Søvnløshed ved ophør
  • Kropslige bivirkninger
  • Svimmelhed, muskelsvaghed, fald
  • Sociale bivirkninger
  • Afhængighed
  • toleransudvikling,
  • abstinenssymptomer
  • Misbrug

56
Fysiske behandlingsformer (overblik)
  • Medicin
  • Nye depressionspiller
  • Serotonin?
  • Noradrenalin?
  • Efexor, Cymbalta
  • Remeron
  • Marplan
  • Litium og Lamictal
  • ECT
  • Komplementær behandling
  • Lysbehandling
  • Vågebehandling
  • Akupunktur
  • Afslapning
  • Hypnose
  • Massage
  • Plantemedicin
  • Kosttilskud

57
Mødet med klienten
  • Psykisk sygdom er noget individuelt
  • Kræver indlevelse engagement
  • Husk værdierne respekt, ansvar og faglighed
  • Forebyggelse - tidlig indsats
  • Viden viden viden
  • Krop-psyke-samspillet
Write a Comment
User Comments (0)
About PowerShow.com