Adf

1
Adfærd i Dojang
2
Adfærd i Dojang

• Vi har forskellige måder at opføre os på i en
  træningssal, i vores tilfælde kalder vi det en Do
  Jang.
•  
• Hvad betyder egentlig Do Jang?

3
OpgaveGruppearbejde i ca. 20 - 30 min.

• Hvilken adfærd/opførsel kræves i Do Jangen i
  jeres klub/forening?
• Herunder overfor salen og i salen
• Overfor instruktøren
• Overfor de andre elever
• Forholdet mellem instruktør - eleven
• Forholdet eleverne i mellem
• Forholdet instruktørerne imellem
• Hvordan ser man ud - beklædning m.m.
• Tyggegummi, vandpause
• Hvilke ritualer findes der i Jeres klub/forening?
• Findes der elevregler og hvordan bliver de
  efterlevet?
•   

4

• Terminologi
• i
• Taekwondo

5
Terminologi - historie

• 1910-1945 Japanske besættelse - Enhver form for
  træning af koreanske kampsystemer var forbudt.
• 1945 Korea blev atter frit, og hæren begyndte
  igen at undervise i koreansk kampkunst. Der
  åbnedes nye skoler eksempelvis Chun Do Kwan og
  Moo Duk Kwan. I årene efter fulgte flere skoler.
• 1955. Lederne af de store skoler mødtes d. 11.
  april med det formål at samle de forskellige
  stilarter til ét stort system. De enedes om at
  gøre det under navnet Tang Soo Do. Navnet blev
  senere ændret til TAEKWONDO, som bedre beskrev
  kunsten og mindede mere om det gamle navn Tae
  Kyon, en af forløberne for Taekwondo.

6
Terminologi - historie

• 1963. General Choi Hong Hee, 9. dan,
  International Taekwondo Federation (ITF). Han var
  en af hovedmændene bag sammenslutningen til et
  system.
• 1968 Choi Hong Hee udvist af Sydkorea efter
  mislykket statskup.
• 1972 Kukkiwon blev indviet.
• 1973 Den 28. maj World Taekwondo Federation (WTF)
  stiftet, Dr. Un Young Kim som præsident.
• 1973-1975 e.kr. Hyongs og Palgweer, som
  stilmæssigt lå tæt op ad karate, erstattedes i
  WTF af Taegeuker og poomseer. Taegeuk poomseer
  blev udviklet i samarbejde mellem Tae Kyon mester
  Song Dok Gi og Taekwondo mestre.

7
Terminologi - historie

• Fra gammel tid var betegnelserne anderledes end
  de er i dag.
• Høj sektion - Sang dan
• Mellem sektion - Tjund dan
• Lav sektion - Ha dan

8
Terminologi - Knytte næve

1. Knytte næve - Jumeok
2. Overside af knyttet næve - Deung-jumeok
3. Yderside ag knyttet næve - Me-jumeok
4. Kattenæve - Pyeon-jumeok
5. Kastanjenæve - Bam-jumeok
6. Pincetnæve - Jibge-jumeok

9
Terminologi - Hånd

• Knivhånd - Son
• Modsat knivhånd - Sonnal-deung
• Håndryggen - Son-deung
• Bjørnehånd - Gomson
• Håndroden - Batangson
• Håndryggen - Gubhin-sonmok
• Rundingen - Agwison

10
Terminologi - Hånd

• Fingerstik - Pyeonson-keut
• Sakse-fingerstik - Gawison-keut
• Enkelt-fingerstik - Hanson-keut
• Dobbelt-fingerstik - Moeun-dooson-keut
• Trefingerstik - Moeun-seson-keut
• Femfingerstik - Modeumson-keut

11
Terminologi - Arm

• Arm - Pal
• Albue - Palkoop
• Håndled - Palmok
• Ydersiden - Bakat-Palmok
• Indersiden - An-Palmok
• Oversiden - Deung-Palmok
• Undersiden - Me-Palmok

12
Terminologi - Blokeringer

• Forsvarspunkt sektion metode terminologi
• Eksempel
• Bakatpalmok eolgul bakatmakki lang navn
• Eolgul bakatmakki kortere navn
• Eolgulmakki daglig navn

13
Terminologi Angrebsteknikker m/hånd

1. Lige slag - Jireugi (lukket hånd lige linje mod
   målet)
2. Lige stik - Chireugi
3. Slag - Chigi ( lukket/åben hånd
   cirkelbevægelse)
4. Hugge stik - Jiiki
5. Rive - Hoolgi

14
Terminologi Lige slag (jireugi) metoden

• Modstanderens punkter
• Eolgul
• Momtong
• Arae
• Jumeok lige fra hoften lige linje
• Baro jireugi Bagerste (modsatte) hånd
• Bandae jireugi Forreste (samme) hånd

15
Terminologi jireugi (normale)

• Jireugi punkt jireugi metode terminologi
• Eksempel
• Eolgul baro-jireugi
• Momtong bandae-jireugi

16
Terminologi jireugi (andre)

• Yeop-jireugi - slag til siden
• Naeryo-jireugi - slag nedad
• Seweo-jireugi - lodret håndstand
• Dollyo-jireugi - cirkel slag
• Chi-jireugi - opad slag
• Jeochyo-jireugi - omvendt håndstand

17
Terminologi jireugi (andre)

• Mål metode forskellige slag terminologi
• Eksempel
• Momtong baro seweo jireugi
• Eolgul yeop jireugi
• Momtong bandae dollyo jireugi
• Momtong baro jeochuo jireugi

18
Terminologi Slag (Chigi)

• Angribende kropsdel navn på mål betegnelsen
  på chigi termiologi
• Eksempel
• Sonnal eoulgul bakat chigi
• Sonnal-deung momtong an-chigi

19
Chireugi - Lige stik

• Udføres på samme måde som jireugi.
• Pyeonson-keut og alle fingerstikkene
  Gawison-keut, Hanson-keut, Moeun-dooson-keut
  Moeun-seson-keut og Modeumson-keut
• Håndens stilling (seweo, eopeo, og jeocheo)
• Eksempel
• Pyeonson.kurt seweo chreugi

20
Spark

• Momdollyo-chagi baglæns cirkelspark
• Geodeup-chagi to samme spark med samme ben
• Sokeo-chagi blandet spark med samme ben
• Ieo-chagi - samme to spark lige efter hinanden
• Ieo seokeo-chagi- forskellige to spark lige efter
  hinanden
• Twieo- chagi- springspark
• Twieo neomeo-chagi - springspark over forhindring
• Ilga-chagi (gawi-chagi)- samtidig flyvende
  dobbeltspark
• Da bang hyang chagi tre eller flere flyvende
  spark mod forskellige mål

21
Spark

• Angrebspunkt på foden sparketeknik
• Eksempel
• Apchook dollyo-chagi
• Twieo dwichook yeop-chagi

22
Grundbevægelserne - begynder

1. Gibon joonbi-seogi
2. Joochoom-seogi momtong-jireugi
3. Arae-makki
4. Momtong bandae-jireugi
5. Ap-chagi

23
Grundbevægelserne - mellem

1. Sonnal bakat-chigi
2. Momtongmakki
3. Yeop-chagi

24
Grundbevægelserne Viderkommende

1. Sonnalmakki
2. Eolgulmakki
3. Sonnal mok-chigi
4. Dollyo-chagi
5. Momtong baro-jireugi

25
Grundbevægelserne - samlet

• Gibon joonbi-seogi
• Joochoom-seogi momtong-jireugi
• Arae-makki
• Momtong bandae-jireugi
• Ap-chagi
• Sonnal bakat-chigi
• Momtongmakki
• Yeop-chagi
• Sonnalmakki
• Eolgulmakki
• Sonnal mok-chigi