H

1
Hør dog hvad de siger- At undersøge danskernes
holdninger til engelskEller I virkeligheden er
vi jo alle en slags anti-essentialister

• Jacob Thøgersen
• Dansk Sprognævn
• Nordisk Forskningsinstitut, Afdeling for
  Dialektforskning

2
Jeg vil forsøge at vise

1. Sammenhængen mellem teksterne.
2. Hvorfor der er så få overordnede konklusioner, og
   flere diskussioner og fritstående betragtninger.
3. At præsentationen på cd-rom måske er den mest
   konsekvente fremstilling af projektet.

3
FØRST LEDTE JEG EFTER HOLDNINGER(Analyse af 1.
orden)
4
Danskernes holdninger til engelsk

• 7.2) Hvilken holdning har du til sproglig
  purisme ( det at man forsøger at holde sproget
  'rent' for påvirkning udefra)?
• meget negativ /___/___/___/___/___/ meget
  positiv
• I Norden er danskerne mindst puristiske og
  islændingene og færingerne mest
• I min undersøgelse er de lavtuddannede mere
  puristiske end de højtuddannede
• Men hvorfor? Hvad betyder det??

5
Én holdning eller flere modstridende holdninger?

• Man skal jo ikke være reaktionær - man skal jo
  tage hvad man kan bruge af gode ting, ikke,
  men man skal heller ikke bare Altså jeg synes
  helt klart vores sprog det er noget vi skal passe
  på. Det ville da være trist hvis det ophørte
  med at eksistere som sprog, hvis det bliver
  fuldstændigt forurenet 1178.53.

6
Ét eller flere sprog?

• Det er igen det med det officielle eller det
  dagligdags. Fordi jeg mener at jeg skal ikke
  prøve at holde et rent sprog, jeg skal prøve at
  hyle som de ulve jeg er blandt, så derfor mener
  jeg ikke at vi skal have et meget rent sprog
  . Men tilsvarende så synes jeg at det skal
  være mere rent når det er officielt og når det er
  radioavisen og TV-avisen, og begynder det at
  blive alt for popsmart der, så rejser nakkehårene
  sig på mig 2759.34.

7
Det fornuftige, men misforståede, svar

• Altså jeg synes det ville være positivt at man
  ligesom prøver på at bevare et sådan rimeligt
  rent sprog, fordi nogle gange synes jeg også at
  der er nogle formuleringer hvor man tager sig til
  hovedet. Altså hvad skal man sige nogle
  beskidte ord, altså. Folk står og råber af
  hinanden fuck you på gaden, ikke. Altså der
  synes jeg der kommer nogle ting ind - ikke kun
  engelsk men også nogle andre ting, hvor jeg synes
  at det må der godt blive holdt lidt rent
  4233.30.

8
Holdninger som jeg gerne ville finde

• En (forsimplet?) model over simple holdninger

9
Holdninger som jeg fandt dem

• En model over komplekse holdninger

10
Man må da have en holdning

• Ja, nu er jeg ambivalent igen fordi det er jo
  ikke bare enten eller Jeg tror faktisk jeg vil
  have den i midten Man kan jo heller ikke
  bare isolere os i vores eget lille samfund,
  eftersom vi er i en stor verden. Og eftersom vi
  bliver påvirket alle steder fra, så ville det
  også virke unaturligt hvis man bare renser det
  hele. Det får det næsten til at føles som i
  stalintiden. Jeg tror vi alligevel vi skal have
  en lidt åben pande, ja.
• Interviewer Hvordan hænger det sammen med at du
  startede med at sige at der bliver brugt for
  mange engelske ord?
• Jamen det er jo lige præcis her jeg står i et
  dilemma, for jeg synes nu pludselig at jeg har
  forandret mig inden jeg er færdig med
  spørgsmålene her. Fordi hvis jeg skal holde fast
  på det første så kan krydset ikke stå her, det
  er nemlig rigtigt. Jamen jeg har måske tænkt
  lidt over - at mange af de ord vi har, altså det
  bare er der, det er blevet en naturlig del, for
  det er det jo blevet Men derfor kan jeg jo godt
  stadig synes at nogle af tingene måske ikke burde
  være sprogligt så meget udefra. Men helt rense
  det kan man heller ikke, og det skal man heller
  ikke. 3047.00.

11
Konklusioner?

• Når jeg altså ikke bare siger hvad danskernes
  holdning er, er det fordi de holdninger jeg
  fandt, er mangetydige og ofte modstridende når
  man kigger bare lidt nærmere på dem.
• Men man kan ikke slutte her Hvad gør man så?
• Hvis vi ikke kan finde essentielle (stabile)
  holdninger, hvad kan vi så finde der er
  stabilt?
• Analyser af 2. orden
• Fra holdninger som mentale til holdninger som
  sproglige størrelser
• Interaktionsanalysen Hvordan fremsætter man en
  holdning?
• Diskursanalysen Hvilket (stabilt) grundlag
  danner man sine holdninger på?

12
2. HVORDAN FREMSÆTTER MAN EN HOLDNING?(Form-a
nalyse af 2. orden)
13
Dagligsprog vs. rigsdansk

• Spm Ansatte i radio og fjernsyn følger ikke
  altid de samme normer for korrekt sprogbrug. Hvad
  synes du om brug af almindeligt dagligsprog i
  stedet for rigsdansk i udsendelserne?
• Svar Jeg vil godt have dagligsprog.

14
Dagligsprog vs. rigsdansk

• Int hvad er det du godt kan lide ved
  dagligsprog (.) eller af dagligsprog (0.4) i tv
  og radio
• Inf gtøh hvad jeg kan godt lide det erlt at man
  øh (0.4) kalder en spade for en spade (1.2)
  siger det lige ud ad landevejen så man forstår
  (0.4) uden alle de der krummelurer på (.) hvor
  man skal begynde at tænke og tolke på gthavde jeg
  nær sagt hvadlt det er der foregår
• Int mm
• (2.8)
• Inf gtikke at ma- jeg mener at man skal
  for?fladige sproget slet ikkelt (..) det er ikke
  det jeg mener.
• Int nej
• (2.5)
• Inf så det er måske i grund- (0.4) bedre
  rigsdansk jeg vil have (.) når det kommer til
  stykket (..) pø nu er jeg lige pludselig i tvivl
  ikke (...) det er jeg faktisk
• Int( )
• (0.5)
• Int øh jeg ved ikke helst- (.) øh helt selv hvad
  det spørgsmål egentlig betyder (..) for der-
• Inf f- rigsdansk det er jo
  det man taler (.) i det pæne København ikke
  altså (...) ?Århus København de store byer ikke
• Int mm
• (0.6)

15
Dagligsprog vs. rigsdansk

• Inf det er vel det man forstår ved det (2.8) for
  de der (0.4) bondske (.) Nørrebro gtnu er jeg jo
  lidt grov noklt .hh men øh (.) Nørrebroske ikke og
  det det synes jeg (.) d- det kan godt være lidt
  (0.6) lidt tungt at forstå gtat h- eller ikke
  forstå at hørelt
• Int mm
• (1.2)
• Inf gtmen jeg mener heller ikke man skal gå hen
  at blive affekteretlt (1.1) det er jo heller ikke
  det jeg mener
• Int nej
• Inf så hvad mener jeg egentlig
• Int æhh hæh hæh (.) .hh
• Inf ºja det er jo et godt spørgsmål joº
• (1.4)
• Inf .hh nej jeg tror gtgodt v- jeg vil havelt v-
  folk taler lige ud ad landevejen s- in-
  gtmediesprog der hvor de kommer fralt
• (0.8)
• Int også selv om de kommer fra Nørrebro
• Inf også selv om de kommer fra Nørrebro også
  selv om de kommer fra (0.4) øh Vrå ovre i
  Jylland gteller sådan nogle stederlt h så man får
  de der dialekter med jo (.) det vil jeg godt
  have.

16
Dagligsprog vs. rigsdansk pragmatikalisering

• Int hvad er det du godt kan lide ved
  dagligsprog (.) eller af dagligsprog (0.4) i tv
  og radio
• Inf gtøh hvad jeg kan godt lide det erlt at man
  øh (0.4) kalder en spade for en spade (1.2)
  siger det lige ud ad landevejen så man forstår
  (0.4) uden alle de der krummelurer på (.) hvor
  man skal begynde at tænke og tolke på gthavde jeg
  nær sagt hvadlt det er der foregår
• Int mm
• (2.8)
• Inf gtikke at ma- jeg mener at man skal
  for?fladige sproget slet ikkelt (..) det er ikke
  det jeg mener.
• Int nej
• (2.5)
• Inf så det er måske i grund- (0.4) bedre
  rigsdansk jeg vil have (.) når det kommer til
  stykket (..) pø nu er jeg lige pludselig i tvivl
  ikke (...) det er jeg faktisk
• Int( )
• (0.5)
• Int øh jeg ved ikke helst- (.) øh helt selv hvad
  det spørgsmål egentlig betyder (..) for der-
• Inf f- rigsdansk det er jo
  det man taler (.) i det pæne København ikke
  altså (...) ?Århus København de store byer ikke
• Int mm
• (0.6)

17
Dagligsprog vs. rigsdansk pragmatikalisering

• Inf det er vel det man forstår ved det (2.8) for
  de der (0.4) bondske (.) Nørrebro gtnu er jeg jo
  lidt grov noklt .hh men øh (.) Nørrebroske ikke og
  det det synes jeg (.) d- det kan godt være lidt
  (0.6) lidt tungt at forstå gtat h- eller ikke
  forstå at hørelt
• Int mm
• (1.2)
• Inf gtmen jeg mener heller ikke man skal gå hen
  at blive affekteretlt (1.1) det er jo heller ikke
  det jeg mener
• Int nej
• Inf så hvad mener jeg egentlig
• Int æhh hæh hæh (.) .hh
• Inf ºja det er jo et godt spørgsmål joº
• (1.4)
• Inf .hh nej jeg tror gtgodt v- jeg vil havelt v-
  folk taler lige ud ad landevejen s- in-
  gtmediesprog der hvor de kommer fralt
• (0.8)
• Int også selv om de kommer fra Nørrebro
• Inf også selv om de kommer fra Nørrebro også
  selv om de kommer fra (0.4) øh Vrå ovre i
  Jylland gteller sådan nogle stederlt h så man får
  de der dialekter med jo (.) det vil jeg godt
  have.

18
Dagligsprog vs. rigsdansk neutralisering

• Int hvad er det du godt kan lide ved
  dagligsprog (.) eller af dagligsprog (0.4) i tv
  og radio
• Inf gtøh hvad jeg kan godt lide det erlt at man
  øh (0.4) kalder en spade for en spade (1.2)
  siger det lige ud ad landevejen så man forstår
  (0.4) uden alle de der krummelurer på (.) hvor
  man skal begynde at tænke og tolke på gthavde jeg
  nær sagt hvadlt det er der foregår
• Int mm
• (2.8)
• Inf gtikke at ma- jeg mener at man skal
  for?fladige sproget slet ikkelt (..) det er ikke
  det jeg mener.
• Int nej
• (2.5)
• Inf så det er måske i grund- (0.4) bedre
  rigsdansk jeg vil have (.) når det kommer til
  stykket (..) pø nu er jeg lige pludselig i tvivl
  ikke (...) det er jeg faktisk
• Int ( )
• (0.5)
• Int øh jeg ved ikke helst- (.) øh helt selv hvad
  det spørgsmål egentlig betyder (..) for der-
• Inf f- rigsdansk det er jo
  det man taler (.) i det pæne København ikke
  altså (...) ?Århus København de store byer ikke
• Int mm
• (0.6)

19
Dagligsprog vs. rigsdansk neutralisering

• Inf det er vel det man forstår ved det (2.8) for
  de der (0.4) bondske (.) Nørrebro gtnu er jeg jo
  lidt grov noklt .hh men øh (.) Nørrebroske ikke og
  det det synes jeg (.) d- det kan godt være lidt
  (0.6) lidt tungt at forstå gtat h- eller ikke
  forstå at hørelt
• Int mm
• (1.2)
• Inf gtmen jeg mener heller ikke man skal gå hen
  at blive affekteretlt (1.1) det er jo heller ikke
  det jeg mener
• Int nej
• Inf så hvad mener jeg egentlig
• Int æhh hæh hæh (.) .hh
• Inf ºja det er jo et godt spørgsmål joº
• (1.4)
• Inf .hh nej jeg tror gtgodt v- jeg vil havelt v-
  folk taler lige ud ad landevejen s- in-
  gtmediesprog der hvor de kommer fralt
• (0.8)
• Int også selv om de kommer fra Nørrebro
• Inf også selv om de kommer fra Nørrebro også
  selv om de kommer fra (0.4) øh Vrå ovre i
  Jylland gteller sådan nogle stederlt h så man får
  de der dialekter med jo (.) det vil jeg godt
  have.

20
Dagligsprog vs. rigsdansk positionering

• Int hvad er det du godt kan lide ved
  dagligsprog (.) eller af dagligsprog (0.4) i tv
  og radio
• Inf gtøh hvad jeg kan godt lide det erlt at man
  øh (0.4) kalder en spade for en spade (1.2)
  siger det lige ud ad landevejen så man forstår
  (0.4) uden alle de der krummelurer på (.) hvor
  man skal begynde at tænke og tolke på gthavde jeg
  nær sagt hvadlt det er der foregår
• Int mm
• (2.8)
• Inf gtikke at ma- jeg mener at man skal
  for?fladige sproget slet ikkelt (..) det er ikke
  det jeg mener.
• Int nej
• (2.5)
• Inf så det er måske i grund- (0.4) bedre
  rigsdansk jeg vil have (.) når det kommer til
  stykket (..) pø nu er jeg lige pludselig i tvivl
  ikke (...) det er jeg faktisk
• Int ( )
• (0.5)
• Int øh jeg ved ikke helst- (.) øh helt selv hvad
  det spørgsmål egentlig betyder (..) for der-
• Inf f- rigsdansk det er jo
  det man taler (.) i det pæne København ikke
  altså (...) ?Århus København de store byer ikke
• Int mm
• (0.6)

21
Dagligsprog vs. rigsdansk positionering

• Inf det er vel det man forstår ved det (2.8) for
  de der (0.4) bondske (.) Nørrebro gtnu er jeg jo
  lidt grov noklt .hh men øh (.) Nørrebroske ikke og
  det det synes jeg (.) d- det kan godt være lidt
  (0.6) lidt tungt at forstå gtat h- eller ikke
  forstå at hørelt
• Int mm
• (1.2)
• Inf gtmen jeg mener heller ikke man skal gå hen
  at blive affekteretlt (1.1) det er jo heller ikke
  det jeg mener
• Int nej
• Inf så hvad mener jeg egentlig
• Int æhh hæh hæh (.) .hh
• Inf ºja det er jo et godt spørgsmål joº
• (1.4)
• Inf .hh nej jeg tror gtgodt v- jeg vil havelt v-
  folk taler lige ud ad landevejen s- in-
  gtmediesprog der hvor de kommer fralt
• (0.8)
• Int også selv om de kommer fra Nørrebro
• Inf også selv om de kommer fra Nørrebro også
  selv om de kommer fra (0.4) øh Vrå ovre i
  Jylland gteller sådan nogle stederlt h så man får
  de der dialekter med jo (.) det vil jeg godt
  have.

22
3. DET (STABILE) GRUNDLAG FOR HOLDNINGERNE(Ind
holds-analyse af 2. orden)
23
Diskurser eller social viden om engelsk

• Globale diskurser
• Engelsk som default-fremmedsprog
• Engelsk som tegn på modernitet, internationalitet
  og at være interessant
• Manglende engelskkundskaber som accountable
  matter
• Det skal være som det er (Men hvordan er det
  så?)
• Lokale betydninger af
• Fx purisme, rent sprog, rigsdansk,
  modersmål

24
Diskurser om engelskEngelsk som
default-fremmedsprog

• Uanset hvor du tager hen i verden, der taler du
  engelsk - så er der altid nogle der kan - gøre et
  eller andet. Og så kan du komme videre
  3017.05.
• Hvor stort er arabisk?
• Arabisk, det spiller en meget stor rolle som
  internationalt sprog. Der bor mange mennesker
  i den arabiske verden, og jeg tror det de
  færreste af dem der er rigtig gode til engelsk
  1911.20.
• Alle de arabiske lande jeg har været i, der
  snakker de fantastisk godt engelsk. Så jeg vil
  sige at den - kommer ikke til at spille De er
  jo alle sammen engelske stater så2517.18.

25
Diskurser om engelskEngelsk som tegn på
modernitet og internationalitet

• Engelske låneord i svensk og norsk
• Svenskerne er også meget internationale i
  forhold til - nordmændene - i al almindelighed,
  synes jeg. De har jo de der store konglomerater
  -- kæmpestore firmaer over hele banden, og de -
  snakker jo alle sammen engelsk 3244.00.
• De er ikke så internationale - i den retning.
  de vil have det mere i svensk oversættelse
  2549.35.
• Jeg tror de er lidt mere - konservative sådan i
  den retning. Jeg tror de vil - gøre det for
  at holde fast i deres svenske 2645.25.

26
Diskurser om engelskEngelsk som tegn på
modernitet og internationalitet

• Engelske låneord i kirken
• Kirken - der er ikke et eneste. (15 sekunders
  pause) Altså det er så konservativt som det
  næsten kan være, synes jeg 2630.37.
• Det må være meget lavt - for jeg synes de
  snakker meget kedeligt - næsten for kedeligt
  mange af præsterne 4618.30.

27
Manglende engelskkundskaber kræver forklaring

• Int kan du ikke sige mig hvor det er for nogle
  ºsteder (0.4) øh (.) hvor det bliver brugt for
  mange engelske ord (.) eller hvad du- (0.4) hvad
  du tænkerº
• (1.3)
• Inf .hhh (.) hh jamen det er jo øh (0.6) det
  er jo i dagligdagen (0.4) ikke øh specielt mange
  unge mennesker øh º(I) øh slår jo om sig med
  øh .hh forskellige engelske udtryk (2.0) ikkeº
  (.) og øh man kan da også tage sådan en
  virksomhed som her der er også mange øh
  engelske udtryk der bruges,
• Int for eksempel,
• Inf .hhh hh ja altså da ((virksomhedsnavn)) er
  en international virksomhed øh (.) når du sådan
  sidder og læser i (1.5) i det de ?skri?ver
  (0.4) der er øh er (.) da er en hel del engelske
  ord i (.) synes jeg i hvert fald
• Int mm
• Inf .hh men øh nu øh (0.4) er hvad hedder det
  mit (..) ºsynspunktº er altså hvorfor jeg synes
  de ting det er nok fordi jeg overhovedet ikke kan
  engelsk
• (0.7)
• Int ja
• Inf .h i hvert fald ikke ret meget (1.4) .hh øh
  det er meget lidt jeg kan ikke (.) fordi øh
  jeg tror i skolen har jeg kun haft engelsk i øh
  tre år (.) og gtdet var da begrænset hvad vi lærte
  dengang da jeg gik i skolelt
• Int ja
• (1.1)
• Inf så har jeg da også prøvet at at gå på
  engelskkurser og (0.6) gtmen det synes jeg til
  gengæld de jeg har været på i hvert faldlt har jeg
  fået for lidt ud af fordi det de mest snakker om
  det er den tur de skal på når
• Int hh hh

28
Manglende engelskkundskaber kræver forklaring

• Inf aftenkursus det er færdigt hh heh
• Int mm (.) ºmmº
• (1.0)
• Inf og så har jeg også prøvet via selvstudie
  (.) men det har jeg altså ikke øh (1.0) hvad
  skal man sige (1.0) resurser nok til at styre
  (.) det bliver
• Int s-
• Inf ikke til noget det det (.) det det gør
  det ikke
• (0.3)
• Int ºnejº
• (1.1)
• Inf nu har jeg også svært ved at (.) lære sprog
  det er så noget andet (..) ikke (.) og det gør
  det så ikke bedre.
• Int nej men s
• Inf vel (.) hah hah hah HAH HAH hah (0.4) ja
• ps (3.5)
• ((en sekretær kommer ind med kaffe))
• Int så er der servering.
• (8.6)
• ((sekretæren går igen, skramlen med kopper))
• Int og det er noget du mærker (1.0) i
  dagligdagen
• Inf .hh .hh ikke i dagligdagen (.) ikke andet
  end at der kan da være nogle ord man kan være d-
  øh en del i tvivl om øh hvad betyder (0.4) men
  det er ikke så meget en- dagligdagen (.) det er
  mere når man er øh (1.6) når man er udenlands
  jo ikke?

29
Manglende engelskkundskaber kræver forklaring

• Inf selvfølgelig (1.3) eller (.) støder man på
  nogle øh (0.4) personer (.) som så er turister
  her i ?Danmark eller ?sådan noget ikke at man
  (0.4) .hhh KAN IKKE rigtigt gtforklare dem hvor de
  skal hen hvis de spørger om vej og så videre
  altså det er jo mere på den ledlt
• Int ºjaº
• Inf gtaltså decideret i dagligdagen det er da
  kun at der kan være nogle ord man kan være lidt i
  tvivl omlt (1.2) men mange af dem øh kan man
  alligevel forstå jo
• Int ja
• Inf fordi .hhh hhh ºfordi at øh nu harº jeg jo
  (1.1) personligt været- selv været en
  arbejdsleder i syvogtyve år jo og er altså
• Int
  hh hh
• Inf ikke mere (1.1) så jeg er jo stødt på
  mange ting i gennem mit liv så (.) med d- alle de
  fremmedord stille og roligt jo,
• Int ºmmº
• Inf .hh og har jeg været i gttvivl så har jeg
  selvfølgelig spurgtlt (.) hvad det betød (.)
  hehhh
• Int og så lærer man det på den måde
• Inf og så
  gtlærer man det på den måde ikkelt
• (1.1)

30
Diskurser om engelskBevare det vi har

• Jeg er i virkeligheden fortaler for at man
  skal prøve at bibevare det danske ikke, og
  opfinde nye ord til det ikke. Men jeg vil slet
  ikke sige mig selv undtaget, for jeg bruger
  desværre alt for mange engelske udtryk 24.35.
• Det er også lidt ud fra filosofien at jeg ikke
  mener at vi behøver at lave nogle nogle ord
  opfinde nogle ord som virker fuldstændigt
  malplacerede når når andre bruger de her
  engelske ord 255.54.

31
4. MEN HVORFOR INGEN KONKLUSIONER?
32
Derridask signifiantkæde purisme1 og
purisme2

• Hvad er din holdning til purisme?
• Det kommer meget an på ud fra hvilket synspunkt.
  Hvis det er ud fra sådan en nationalistisk1
  synsvinkel så synes jeg nok det er meget
  negativt, ikke.
• Interviewer Mm - og hvis det er ud fra en
  demokratisk2?.
• Så synes jeg det er noget andet. Det er nok det
  der ligger i det. Ja, hvis det er et ønske om at
  flest muligt skal inddrages2, så synes jeg det er
  fint, hvis det er ud fra nogle forestillinger om
  noget ægte særegent dansk som man skal beskytte1,
  så får jeg lidt kvalme af det, ikke. Ja det er
  simpelthen nok det.
• Interviewer Men er det ikke svært at se
  forskel?.
• Uhyre svært. Det er derfor det er så svært at
  forholde sig til de her ting, ikke, og man bliver
  så vaklende i det altså 2883.00.

33
Deleuze (eller rettere Mays udlægning af Deleuze)

• When we think about problems, we tend to think
  about them in terms of solutions. Problems, it
  seems to us, seek solutions. Not only do they
  seek solutions, each problem seek a unique
  solution, or at least a small set of them. It is
  as though a problem were merely a particular lack
  or fault that a solution will fill or rectify.
  That is how we were taught to think of problems
  at school. And that is why schools have so many
  tests.
• But we do not need to approach things this way.
  Instead of seeing these as problems that seek a
  particular solution, we might see them as opening
  up fields of discussion, in which there are many
  possible solutions, each of which captures
  something, but not everything, put before us by
  the problem.
• May, Gilles Deleuze An introduction, 200583

34
Den konsekvente anti-essentialistiske analytiker

• Er derfor varsom med entydigheder
• Formålet er at opmuntre til diskussion, ikke at
  afgøre diskussioner
• Palpaterer
• Palpation is used as part of a physical
  examination in which an object is felt (usually
  with the hands of a healthcare practitioner) to
  determine its size, shape, firmness, or location.
• Cirkler omkring
• Leder opmærksomheden hen på
• Derfor er der ingen konklusioner, men
  antydninger, hentydninger, forslag. Dialoger.

35
5. EN TEKST DER IKKE ER EN TEKST(Analyse af 3.
orden)
36
Konstruktionen af de andre (og os selv)

• For Said, the Orient is textualized its
  multiple, divergent stories and existential
  predicaments are coherently woven as a body of
  signs susceptible of virtuoso reading. This
  Orient, occulted and fragile, is brought lovingly
  to light, salvaged in the work of the outside
  scholar. The effect of domination is that
  they confer on the other a discrete identity,
  while also providing the knowing observer with a
  standpoint from which to see without being seen,
  to read without interruption.
• Clifford Marcus, Writing Culture, 198612

37
En udvej?

• James Walker is widely known for his classic
  monograph The Sun Dance(1917) . But our
  reading of it must now be complemented and
  altered by an extraordinary glimpse of its
  makings. Three titles have now appeared The
  first (Lakota Belief and Ritual) is a collage of
  notes, interviews, texts, and essay fragments
  written or spoken by Walker and numerous Oglala
  collaborators. This volume lists more than thirty
  authorities, and whenever possible each
  contribution is marked with the name of its
  enunciator, writer, or transcriber. These
  individuals are not ethnographic informants.
  Lakota Belief is a collaborative work of
  documentation, edited in a manner that gives
  equal rhetorical weight to diverse renditions of
  tradition. Walkers own descriptions and glosses
  are fragments among fragments.
• Clifford Marcus, Writing Culture, 1986 15

38
Den interaktive præsentationen

• En form der passer til det anti-essentialistiske
  indhold
• Måske det mest konsekvente dekonstruktivistiske,
  socialkonstruktivistiske, anti-essentialistiske,
  anti-imperialistiske svar på afhandlingens
  underliggende metodiske problem at ville
  udtrykke noget med sprog samtidig med at sprogets
  referentialitet problematiseres.
• Kernen i et projekt der forsøger at tænke uden
  kerner?

39
www.note-to-self.dk
40
6. SAMMENHÆNGEN I AFHANDLINGEN?
41
Analyser af stadig højere orden

• 1. orden Analyse på baggrund af standardiseret
  spørgeskema
• 2. orden Empirisk baseret kritisk analyse af den
  standardiserede analyse forsøgt korrektion via
  etnografisk analyse.
• 3. orden Teoretisk baseret kritisk analyse af
  den etnografiske analyse forsøgt korrektion via
  en dekonstruktiv analyse.
• Analyser af lavere orden er nødvendige input i
  analyserne af højere orden.
• Analyserne af lavere orden informeres af
  analyserne af højere orden. De ugyldiggøres ikke,
  men vores læsning af dem må tages til revision
  (jf. læsningen af Walkers monografi).

42
Afhandlingen som hermeneutisk proces
43
Tak fordi I lyttede!
44
Tak fordi I lyttede!
Jeg håber I vil blande jer!
45
Sacks, Schegloff Jefferson (1974728)

• The turn-taking system has, as a by-product of
  its design, a proof procedure for the analysis of
  turns. When A addresses a first pair-part such as
  a question or a complaint to B A selects
  for B that he next perform a second part for
  the adjecency pair A has started, i.e. an
  answer or an apology (among other
  possibilities) respectively. B, in so doing, not
  only performs that utterance-type, but thereby
  displays (it the first place to his
  co-participants) his understanding of the prior
  turns talk as a first part, as a question or
  complaint.

46
Andres meningsmålinger
Var det let eller svært at finde det du søgte på
www.hum.ku.dk? Ja 1 / 2 / 3 / 4 / 5
Nej 25 / 36 / 31 / 4 / 4
47
Andres meningsmålinger
48
Andres meningsmålinger
49
Andres meningsmålinger

• http//www.gallup.dk/test/kompas.asp
• 1. Alting ændrer sig for hurtigt i dag
• 2. Manden skal bestemme i hjemmet
• 3. Fagforeninger har for megen magt i Danmark
• 4. Man må acceptere at det går ud over miljøet,
  hvis industrien skal vokse
• 27. Mine omgivelser gør, at jeg bliver nødt til
  at have en mobiltelefon
• 29. Det er nødvendigt med et socialt
  sikkerhedsnet som det danske
• 32. Jeg foretager flere af mine indkøb i
  discountbutikker end tidligere
• 41. Penge er en målestok for, hvordan man klarer
  sig i forhold til andre
• 42. Jeg forsøger at undgå varer tilsat kunstige
  tilsætningsstoffer

50
Andres meningsmålinger
51
Andres meningsmålinger Konflikten
Politiken 15. april De strejkende har
befolkningen på deres side.Mere end syv ud af
ti danskere bakker strejken op, viser en analyse,
som det uafhængige institut Capacent Epinion har
lavet for de offentligt ansattes forbund
FOA.Det giver et rigtigt godt afsæt for en
konflikt, der i høj grad handler om den
offentlige mening. Vi rammer jo ikke
eksportordrer, når vi strejker, faktisk sparer
den kommunerne for penge til løn. Hvis ikke vi
har sympati i befolkningen, bliver det nemmere
for politikerne at gribe ind i konflikten, siger
formand Dennis Kristensen, FOA.Og ni ud ti
danskere siger i analysen, at de er helt enige
eller enige i, at kvindefagene fortjener et
løft i lønnen.
52
Andres meningsmålinger Konflikten
Politiken 17. april Langt størstedelen af
danskerne bakker helhjertet op om de knap 40.000
strejkende sygeplejersker og sosu'er. Men vi
ved ikke, hvad vi bakker op om. Ifølge en
meningsmåling i Børsen tror otte ud af 10
danskere at en sygeplejerskes løn er lavere end
de 27.780 kroner, de tjener om måneden. Lige så
mange skyder for lavt, når det gælder lønnen for
social- og sundhedshjælperne. Uvidenheden
betyder, at mere end halvdelen af dem, som deltog
i undersøgelsen, vil give de strejkende mindre i
løn, end de allerede før. Selv om 1.010 af 1.411
adspurgte faktisk har sympati med faggruppernes
ønsker om højere løn. På spørgsmålet hvor
meget bør sosu'er efter din mening have i
bruttoløn om måneden?, svarer 51,2 procent af de
adspurgte med et beløb, der ligger under de
24.604 kroner en social- og sundhedsassistent
tjener i gennemsnit. Når det gælder
sygeplejerskerne, mener 49 procent, at de
fortjener mindre, end de allerede tjener. For
pædagogernes vedkommende ville 67,8 procent af de
adspurgte selv give dem mindre end de får.
53
Andres meningsmålinger Konflikten
FOA 16. april Massiv sympati for strejke 9 ud
af 10 danskere mener, at de medarbejdergrupper i
den offentlige sektor, der passer syge, gamle og
børn, fortjener et løft i deres løn. Og mere end
7 ud af 10 har sympati for, at de offentligt
ansatte går i strejke for at få mere i løn. Det
viser en ny undersøgelse, som Capacent Epinion
har lavet for FOA. FOA 18. april Vælgerne til
Pia, Helle og Villy Giv nu kvinderne den løn, de
fortjener Vælgere, som stemmer på Pia
Kjærsgaard, Helle Thorning-Schmidt og Villy
Søvndal, giver nu partilederne klar besked. De
tre partier har flertal i Folketinget, og omkring
70 procent af deres vælgere synes, det er en god
ide eller meget god ide at give en særlig
lønforhøjelse til dem, der passer på børnene og
plejer syge og ældre. Det viser en undersøgelse,
som Capacent Epinion har foretaget for FOA.
Undersøgelsen offentliggøres i FOAs strejkeavis,
der mandag og tirsdag omdeles til alle husstande
i Danmark. Capacent Epinions undersøgelse er
foretaget i perioden 31. marts til 6. april 2008.